Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaires Iagttagelser over engelske Tilstande. 129
var daarlig belyst og daarlig betjent; de kjendte ham
næppe igjen, saa at han knap nok fik Ja og Nej til Svar
paa sine Spørgsmaal. Voltaire maatte næsten antage,
at han havde fornærmet dem den foregaaende Dag; paa
hans Spørgsmaal om Grunden til at de vare saa triste,
svarede de, at det var Østenvinden. Han skyndte sig
ud af Kaféen og gik til Hove, fyldt af den smukke
franske Fordom, at et Hof altid er muntert. Men her
vare alle sørgmodige lige til Hofdamerne. Man talte
melankolsk om Østenvinden. „Jeg kom da til at tænke
paa min Dansker fra i Gaar. Jeg fristedes til at le ved
Tanken om de falske Forestillinger om England, som
han bragte med sig hjem. Men Klimaet havde allerede
virket paa mig; til Forbavselse for mig selv var jeg ikke
i Stand til at le". En berømt Læge ved Hoffet lovede
ham langt værre Ting i November og Marts, naar
Østenvinden blæste mest udholdende; saa hængte man sig i
Dusinvis. Da var alt Humør borte, og selv Dyrene bleve
syge og hængte med Hovederne. Man fatter de mest
fortvivlede Beslutninger, og det var aldeles faktisk, at
der havde blæst en Østenvind, da man halshuggede
Carl I og da man afsatte Jacob II.
Foruden disse Modsætninger, som Naturen har skabt,
have Englænderne andre, som fødes af Partiernes
Lidenskabelighed, og det er dem, som mest vildlede den
Fremmede. „Og Alt synes her at modsige hinanden.
Hvad der er Sandhed til én Tid, er Løgn til en anden.
Spanierne sige om en Mand: „det var en brav Mand
igaar*. Det er omtrent paa den Maade, at man bør
bedømme Folkene og især Englænderne. Man burde
sige: de vare saaledes i det Aar og den Maaned."
Som det ses, er det Modsætningerne, der især
forbavse Voltaire. Sin endelige Dom tør han ikke udtale;
først og fremmest ser han, at Godt og Ondt her ere til
Stede i Blanding. Naturligvis maatte den store Ytrings-
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
