Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjendtes et Stavns baand i England? 143
undersøge, om England ogsaa kjendte saadanne ghbæ
adscripti eller om de engelske Borgere nød den
væsentlige Bestanddel af al Frihed at kunne bevæge sig frit og
at kunne uhindret vælge sit Opholdssted. Hvis man nu
derovre vil søge frie Mennesker, raader jeg i hvert Fald
til ikke at gaa til de skotske Arbejdere i Kulgruber og
Saltværker, thi med intet andet Navn end hvide Slaver
og Livegne kunne de kaldes og blive ikke heller
betegnede af engelske Forfattere. Regjeringen vidste godt,
hvorledes det forholdt sig med dem, og da
Habeascorpus-akten blev udvidet til Skotland 1701, undtog man
udtrykkelig disse Mennesker fra den Beskyttelse, som hin
Lov hjemlede den engelske Borger. De kunde ikke
forlade den Tjeneste, hvori de stod, men skulde arbejde i
deres Gjerning for Livstid, og de solgtes sammen med
Værkerne. Denne Ufrihed var ikke en Rest af
Middelalderens Trældom, men tværtimod nyopstaaet, og man
vilde ikke give Slip paa den, fordi man trængte til disse
Folks Arbejde. Først 1775 erkjendte en Parlamentsakt,
at „mange colliers og salters leve i en Slags Slaveri og
Trældom" og at man ved at skaffe dem Frigjørelse
„vilde fjerne den Bebrejdelse, at man tillod saadan en
Art Trældom at bestaa i et frit LandB. Men den Frihed,
som man tilstod dem, gaves paa en saa karrig og uheldig
Maade, at Loven i Virkeligheden saa godt som ikke
hidførte nogen Forbedring i deres Stilling, og først 1799
vovede man endelig at frigjøre dem helt ved Lov".
Fra denne mindre Samfundsdel vende vi Blikket mod
den store Befolkning, idet vi spørge, om den engelske
Borger kunde bevæge sig, hvorhen han vilde, søge sit
Arbejde, hvor han kunde faa det, og gifte sig, hvor
Arbejdet var. Herpaa maa Svaret være et bestemt Nej I
Naar vi i Danmark havde et Stavnsbaand for
Bondekarlen, saa havde man i England et lige saa stærkt
og strammende for hele den store Arbejder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
