Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Syvende Foredrag.
og religiøse Ligegyldighed, der havde dulmet Gemytterne.
Ogsaa i denne Henseende har Holberg givet en
træffende Karakteristik: „de Engelske ere meget milde
imod dem, som vildfare udi Religionen, sky alene dem,
som ikkun fare vild i smaa Ting; thi de, som tolerere
baade Jøder, Tyrker og Hedninger, ere deres allerstørste
Fjender, som alene har en anden Mening i Henseende
til Cæremonier eller andre ligegyldige Ting. Hvorudover,
dersom man vil have Fred, maa man enten være ganske
Orthodox eller fuldkommen Kjætter; thi en maadelig
Vildfarelse kan skaflfe Én baade Had og Forfølgelse paa
Halsen, og derimod kan man have Fred, naar man
enten tror Alt eller slet Intet"86.
Men saa er der den engelske Pressefrihed, som Holberg,
Voltaire og Montesquieu foruden saa mange Andre
beundre. Vi staa her ved et af de store Lyspunkter i den
engelske Frihed, at Sandheden og Kritiken kunde komme
frem. I Danmark havde vi derimod Censur, og først
under Frederik V opnaaede vi Skrivefrihed for en
vis Art Skrifter. Den engelske Ytringsfrihed forekom
Holberg dog næsten for ubegrænset, og Modsigelserne i
den har Voltaire berørt. „Jeg har set fire meget lærde
Afhandlinger mod Sandheden af Christi Undere; de
trykkes her ganske ustraffet paa samme Tid, som man
sætter en stakkels Boghandler i Gabestokken, fordi han
har offentliggjort en Oversættelse af Nonnen i SærJcen*87.
Straffene kunde dernæst være alvorlige nok og overgaa
udmærkede Forfattere. Underhuset var tidt meget ivrigt
i at paatale Forseelser mod sig, idet snart en Præken
skulde fordømmes eller en Brochure brændes og en
Journalist straffes. Og dette giver mig Anledning til en
Slutningsbetragtning.
I Danmark-Norge havde vi Enevoldsmagt, og Fyrsten
kunde for saa vidt uhindret begaa mangen undertrykkende
og uretfærdig Handling, fordi han ikke var bunden ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
