Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I England øver Parlamentet Enevoldsmagt. 151
Lovene, men stod over dem. Vi véd alle, at det skete
sjældent, og at den Private i Domstolene havde de rette
Talsmænd og Hævdere af hans lovmæssige Ret. I
England stod Kongen under Loven, som hindrede ham i at
begaa nogen Uret, og derfor siger Montesquieu ogsaa i
en af de Notes sur VAngleterre, som skrive sig fra hans
første Ophold herovre: „England er for Øjeblikket det
frieste Land paa Jorden; jeg undtager end ingen
Republik; jeg kalder det frit, fordi Fyrsten ikke har Magt til
at gjøre nogensomhelst tænkelig Uret imod hvem det
saa skal være af den Grund, at hans Magt kontrolleres
og begrænses ved Loven*. Men saa føjer han til, at
det er godt, at Underhuset ikke er Herre; thi om det
fik den udøvende Magt, som nu er hos Kongen, vilde
dets Myndighed være uden Grænser og farlig. „En god
Englænder bør derfor søge at forsvare Friheden i lige
saa høj Grad mod Kronens, som mod Kamrets
Attentater*38. Man maa beklage, at Montesquieu ikke har
nøjere undersøgt Underhusets Forsøg paa at tilrive sig
en despotisk Magt.
Den skarpsindige Forfatter kommer dog et Sted i
sin Esprit des lois til at røre ved dette Punkt, nemlig
ved Omtalen af de saakaldte Bills of attainder*9. De
bestod i, at Parlamentet ved en Akt, altsaa ved en Lov,
lod en Straffedom overgaa en Privat, som ikke kunde
straffes efter de bestaaende Love, og uden at han havde
havt Lejlighed til at forsvare sig eller dog uden at
der var ført Bevis for hans Forseelse. Gneist har givet
den fuldkommen rigtige Betegnelse for denne
Fremgangsmaade; det er parlamentarisk Kabinetsjustits.
Som Exempler herpaa kan nævnes, at Direktørerne for
det bekjendte Sydhavskompagni til Straf for den pekuniære
Ødelæggelse, som de havde bragt over Staten som over
Borgerne, da de ikke kunde rammes efter en bestaaende
Lov, ved en saakaldet Bill of pain and penalty, der fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
