- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
152

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Syvende Foredrag.

tilbagevirkende Kraft, dømtes til Konfiskation af Formuen
og til høje Bøder, uden at der gaves dem Lejlighed til
at forsvare sig. Et andet Exempel er dette, at det
højkirkelige Partis mest glimrende Taler og Skribent Bisp
Atterbury, som var indviklet i jacobitisk
Sammensværgelse, 1723 ved Lov dømtes for Højforræderi til Afsættelse
og Landsforvisning. Montesquieu sammenligner meget
træffende denne Adfærd med Grækernes Ostrakisme,
hvorefter 6000 Borgeres Forlangende var nok til at jage
en Mand i Landflygtighed, ligesom ogsaa med Romernes
Privilegia, Love rettede mod enkelte Borgere. Men den
Slutning, som Montesquieu drager af disse Paralleler,
er højst mærkelig. Da han ser, at en saadan Fremfærd
altsaa findes hos de tre frieste Folk paa Jorden, antager
han, at der virkelig gives Tilfælde, da man med Rette
bør drage et Slør for Friheden, som naar man i Oldtiden
tilhyllede Gudernes Statuer. Dette er naturligvis kun at
drage et Slør for Sandheden, saaledes som hans
Kommentatorer ogsaa have erkjendt. Parlamentet har
simpelthen ved en saadan Akt tillagt sig en despotisk Magt;
det har krænket Friheden og de gjældende Love; det
har ikke ladet Retten gaa sin Gang.

Og det lader sig nu vise paa mange Maader, at
Parlamentet er den Magt i England, som staar over
Lovene. Parlamentet føler sig saaledes ikke bundet
til Procesformerne. House of commons erklærede
udtrykkelig 1751, at det ikke saa sig bundet ved Common
law’s Procesformer. Det handler fuldkomment som en
Domstol; det lader Døre bryde op, og den civile og
militære Øvrighed maa gaa det til Haande dermed.
De, som forfølges af Underhuset, ere endog langt værre
stillede end efter almindelig Rettergang, idet man nægter
dem alle de beskyttende Former, som ellers omgive den
Anklagede i England. Ingen, der fængsles for Forseelse
mod Parlamentet, kan frigives mod Caution, og i Fængs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free