Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussens Konger og Bondestanden. X65
det 1804 fuldkomment fra den 1ste Januar 1805 7.
Hvorledes var det nu gaaet i andre Lande?
Preussens Konger vare som bekjendt i forrige
Aarhundrede ivrige Fremmere af Landets materielle
Opkomst. Selv den stive Soldaterkonge Frederik
Vilhelm I udviste en priselig Omsorg for Landbrug, Handel
og Industri, og Tanker om en Begrænsning af
Livegenskabet rørte sig tidlig og silde hos ham. Han vilde
ikke have Livegne paa sine Ejendomme, erklærede han,
og han gjorde allerede 1719 de livegne Bønder paa de
kongelige Godser i Pommern personlig fri, idet han
tillige gav dem Arveret til den Jord, de besad; endnu
samme Aar (og 1724) løste han de Livegnes Baand paa
Domænerne i Østpreussen, hvor de ligeledes fik Arveret;
dog skulde de kongelige Bønder i begge disse Landsdele
fremdeles være bundne til Stavnen. Ud over de kongelige
Godsers Grænser rakte Friheden dog ikke, og selv
indenfor disse havde den Vanskelighed med at gjøre sig
gjældende dels paa Grund af Bøndernes Uformuenhed, dels
fordi Embedsmændene vare ganske uvillige til at
gjennemføre Befalingen. Saaledes blev Resultatet i Virkeligheden
kun en delvis Lettelse af Livegenskabets haardeste Sider.
„ Kongen havde saa godt som Intet naaet. Han havde
virket stærkt tilskyndende og lagt Grunden for en
Overlevering for hans Herskerhus. Det uindskrænkede
Mo-narchi saa sig lænket paa Haand og Fod af de Kollegier,
til hvilke Forvaltningen var betroet". Til en fuldkommen
Ophævelse af Ufriheden turde Kongen ikke skride, da
det var umuligt for de store Landejendomme at bestaa
uden Hovbøndernes Arbejde; saaledes maatte en
Afløsning ved offentlige Midler have fundet Sted, men det
var ganske umuligt for Statens Finantser at bestride en
saadan, saa længe Landet endnu led efter
Trediveaarskrigens Efterveer8.
Frederik II havde en uvilkaarlig Følelse af, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
