- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
170

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

Ottende Poredrag.

Man maa tillægge Maria Theresia store Fortjenester af
den Maade, hvorpaa hun tog Bønderne i Beskyttelse
imod Godsejernes Vilkaarlighed og søgte at afhjælpe
deres værste Nød, om hun end havde stærk Modstand
at bekjæmpe og kun paa Domænerne fik gjennemført,
hvad hun vilde; men dybt kunde hendes Forsøg ikke
gribe ind. Især i Ungarn hvilede et haardt Livegenskab
paa Bonden. Hendes Søn, den varmt følende, for Frihed
og Reformer begejstrede Joseph II tog ikke i Betænkning
at hæve Livegenskabet i alle sine Lande, hvad der dog
nærmest vil sige at afkaste dets værste Sider og
forvandle det til en mildere Hörigkeit med skarpt begrænsede
Ydelser. Det dristige, ikke ret planlagte Forsøg vakte
en gjærende Misfornøjelse hos de priviligerede Stænder.
Det er bekjendt, at Joseph II kort før sin Død maatte
ophæve saa godt som alle sine Foranstaltninger, og vel
undtog han Budet om Livegenskabets Ophør, men hans
Broder Leopold II saa sig nødsaget til for at sikre sig
sin Stilling lige over for Adelen igjen at ofre Bondens
Frihed. Imidlertid skal det naturligvis ikke glemmes, at
Joseph II havde været mellem Bondestandens tidligste
Talsmænd og at hans Love havde bidraget Meget til at
skabe gode økonomiske Tilstande for Jordens Dyrkere’;.
Jeg har tidligere omtalt, af hvilken ejendommelig
Art den personlige Ufrihed var i England. Den lader
sig aldeles ikke sammenligne med Livegenskabet og
Ufriheden i andre Lande, men dens Aag var ikke lettere at
bære, det Tal af Mænd og Kvinder, som den omfattede,
var overordentlig stort, og vist er, at den for Samfundets
Lykke og Trivsel var den argeste Fjende. Og naar
skrede da saa Englænderne til at ophæve disse Baand?
Ja, de til Stavnen bundne Arbejdere i Bjergværkerne
frigaves først 1799, og vel havde man i Løbet af det
18de Aarhundrede ved enkelte Hjælperegler søgt at bøde
paa de urimelige Love om Fattiges Forsørgelsesret, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free