- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
174

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Ottende Foredrag.

særlig. I vort Aarhundrede er Udskiftningen i England
væsentlig foregaaet efter de samme Grundsætninger17.

I Tydskland havde man havt Opmærksomheden
fuldt henvendt paa, hvad der foregik hinsides Kanalen.
Derfor se vi allerede Frederik den Store af Preussen
opmuntre til Udskiftning og uddele Præmier herfor.
Samme Plan følge Bayern, Baden og Brunsvig, og i
Østerrig paabydes Udskiftning af Græsgangene. Alle disse
Foranstaltninger havde dog det samme Maal, især at
skulle fremme Opdyrkningen af det hidtil udyrkede Land.
Tanken om, at selve det dyrkede Agerland fortjente at
udskiftes af Hensyn til en rationel Drift, kom kun lidet
frem. Derfor kommer man endnu i det 18de Aarhundrede
ikke ud over det Standpunkt at anbefale og tilskynde
til en Udskiftning; om en Tvang hertil er der ikke Tale.
Først i 1821 gav Preussen en Anordning, som tillader
hver enkelt Andelshaver at fordre en Deling; saafremt
en Omfordeling af Jorden skulde finde Sted, maatte dog
Forlangendet stilles af Besiddere af en Fjerdedel af den
Jord, som skulde deles. Omtrent lignende Regler
opstiller de øvrige tydske Landes Lovgivninglb.

Vi skulle nu se, naar Danmark træder frem i Rækken
af de Lande, som paabyde eller fremme Ophævelsen af
Markfællesskabet. Ja, saa tidlig som Skotland have vi
ikke været inde paa denne Vej, men næst efter det maa
vi dog nævnes. Allerede i Aarene 1758—61 udkom
Forordninger, der søgte at rydde Hindringerne bort for en
Udskiftning. Mere direkte stræbte tvende Forordninger
af 1769 og 1776 at virke og endelig den Guldbergske
Forordning af 23de April 1781. Den Kommission, som
var nedsat til at fremme Landboforholdene paa
Frederiksborg og Kronborg Amter, havde endvidere her ladet
alle Landsbyer udskifte til stor Nytte og Tilfredsstillelse
for Bønderne.

Udskiftningsforordningen af 1781 gav enhver Lods-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free