Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen: „Pjat, Pjat“ - H. C. Andersen: Recension
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Tilfidft fkrider Natten endelig frem;
Men faa — ja, faa fkal der følges hjem.
Det hjælper ikke at krybe t Skjul.
Nu gaaer det førft, fom en Kjep i et Hjul:
„Pjat! Pjat!
Pjat! Pjat!"
ttecen|ton.
Vei rødmer Land og Hav ret fmukt i Aftenfolens Flamme;
Men, ak! Maneren, mærker man, beftandig er den f amme.
Original er Solen ei, hvad faa den er for Neften;
Veftandig (taaer den op i Øft, og fynker ned i Veften.
Saa komme Nattens Stjerner frem; men man flg ret
maa harme,
De fkinne vei, men Alt er koldt, der er ei 2iv, ei Varme.
Cn Nattergal ret fnurrigt flaaer fin Trille yift bag Muren;
Men der er ei Methode i, det er jo reent Naturen;
Desuden er den altfor ung, har neppe Duun paa Hagen,
Og havde Sangen ingen Feil, faa fang den nok om
Dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
