Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen: Rimedjævelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Og ftkkerligt den fra min Djævel kommer,
Har jeg et Vers i een af mine Lommer,
Da vee hver Ven, der kommer mig for Øte,
Han maa det døie!
Saa gik det her — ja, knap var Verfet endt,
For Taftkerne var bort fra Peblingføen vendt;
Jeg følte det faa født i denne Time,
At kunne rime.
Men nu forleden
Kom jeg igjen i Heden;
Da Stod mig Nunde-Taarn fom Trøstens Kjæmpe,
Der kunde mig min Nitne-Djævel dæmpe.
Jeg foer forbi fmaa Hnfe og Pauluner,
Saae ei til Livets brogede Kattuner,
Uldftrømper, Sokker, Shatøler, røde Vaand,
Der hang paa hoire, fom paa venftre Haand;
Ci Netdels Vogfkab paa den brune Muur:
Thi Gaden var mig fom et Fangebuur.
Nu følte jeg mig kold, nu atter varm
Som jeg fteg op i Taarnets Snirkeltarm;
Men da jeg nu var kommen i det Hoie
Med Graad i Øte,
Hvo dadler da, om før det ftore Spring
Jeg følte Lyft, at fee mig lidt omkring?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
