Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Baggesen: Det fortvivlede Nord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Til Mord. „Hoorledes er det fat, min Herre?
„Maafkee befinder De Dem ikke vei?" —
„Lidt Hovedpine," fvarer han. „Kan være,
„At den forgaaer i Kølingen;
«Jeg gaaer et Oiedlik, og ftraç fkal ha’e den ASre
„At være her igjen."
Og dermed gik han ovenpaa. Man troede:
Han oit vei køle flg paa Kammeret;
Og man imidlertid Difcurfen fnoede
Til noget Andet. Længe var’de det;
Men Jngen kom igjen. Og nu man mumled
Om, hvor fortvivlet han gik ud,
Og man blev heed om Orene, og tumled
paa Gulvet om oed — Knaldet af et Skud.
Selfkabet stormer op iblandt hinanden
Til Salen, hvorfra Knaldet lød;
De fee Geværet flængt paa Gulvet; tætved Manden
Med bruftne Oine, bleg og stum og død.
Man føler Puls, man kniber Næfe, Hage:
Omfonft! Cn Smule Siv paa eet og andet Sted
Tilftdst de bange Damer dog opdage;
Men der er altid Liv i hvad de røre ved.
Af Jis-Forældre den maa være fød,
Som ei, berørt af dem, lidt Tegn til Livet giver,
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
