Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Bøgh: En sørgelig Kjærlighedsvise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Men Sognefogdens Maren, det oar nu, kan jeg troe,
Den’ nydeligste pige, der kan gaae i et Par Skoe;
Hun var faa fkjar og reen —
Jeg kjender ikke een
Med faadan et Par Oine og faadan et Par Veen.
Og jeg gik hen, og fagde: „Skjøn Jomfru, faur og fiin!
Siig: lyfter Dig at vare AHerkjarejteu min?"
Men tank faa, hvad der fkeer!
Hun f varer: „Lille peer!
Jeg kan dog ikke nøies med en Mand paa ni Ovarteer."
Men netop Aaret efter blev Tydflen defperat,
Og Hoer, font havde Hoiden, han blev tagen til Soldat.
See, da blev jeg nok kry,
Ståk Nafen hoit i Sky,
For nu var jeg den enefte Ungkarl i vor Vy.
Og alle vore piger, de fkifted Sind og Hu,
De løb og fmidfled for mig, faa det rigtig var en Gru;
For det er engang faa,
At naar de ei kan faae
De Store — aa, faa holde de faa meget af de Smaa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
