Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg: Tjenstagtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Om lidt var Manden f o vet ind.
Da horte Vjønten Noget fumme;
Det var en lille Myg i Aftnens Vind.
Den gode Vjørn begyndte ftarkt at brumme;
Men Myggen fatte ftg paa Mandens Kind,
Og uforstyrret af det barffe Vafen,
Den f(øi fra Kinden lige hen paa Nafen.
Da tankte Vjørnen i ftt ftittc Sind:
„Du vil Dig ikke pakke med det Gode?
„Nu vei, faa ffal jeg fldae Dig ned for Fode.
„Hvad jeg min Herre fkylder, vei jeg veed;
’ „Nu fkal han Prøoe faae paa min Tjenftagtighed."
Som tankt, faa gjort. Sin Pote hoit den hæved,
Og flog et Slag, hvoroed felv Jorden bæved,
Og traf — ja, Myggen var i famme Stund
Til fine F^dre gaaet; men Manden? —
O vee! hans Oine, Næfe, Mund,
Ja, Hagen felv og Panden
Var ikke til at fkjelne fra hinanden.
Den gode Mening, adfkilt fra Forftand,
Vift aldrig kommer i ftt rette Hjorne.
Moral: Saafremt Du det undbære kan,
Tag aldrig imod Tjenester — af Vjønte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
