Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. "Hvem skal vinne"?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han. Værst er det med »Ivar Mortensons Blad«; det
volder ham stor Møje. Sprogets Rhytme besværer ham;
det blir tilsidst saa tungt, at han er ude og brøjter.
»Og saa blir jeg efterhvert« — fortsætter han —
»elendig fattig i det; han (Bladskriveren) har gjort noget
ved mig, saa jeg ikke har min fulde Aandsmagt.
Akkurat som han kom ind i min lyse Stue og tog ud
Vinduerne og satte andre ind, nogen smaa, nogen i
Blyrammer og med grøngult Glas. Der paakommer
mig efterhaanden en bestemt Følelse af Kulde.«
Skjønt ikke alle Mennesker blir saa angrebne af
at læse et fremmed Sprog, kommer jeg dog, ved at læse
disse Klagemaal, til at tænke paa, hvad der maa føles
og fornemmes af dem, som er opvoxede i Bygdemaal,
naar de en vakker Dag skal til at læse dansk-norsk.
Skolen tager dem, naar de er 8 Aar. Og saa faar
de med engang det halvfremmede Sprog over Hovedet
paa sig som en Hætte.
Da kan det vel hænde, at de ogsaa faar
Fornemmelser af Besvær, af at maatte oversætte og ikke kunne,
af Vinduer med grønt Glas og af megen Uklarhed.
Der blir gjort noget ved dem, saa de ikke har sin fulde
Aandsmagt. De skjønner naturligvis ikke, hvad der er
i Vejen, men tror, det er de selv, som er dumme.
Der gaar Aar væk, før de faar vænt sig til at oversætte
nogenlunde sikkert.
Det skulde Bjørnson betænke, og ikke klage fuldt
saa sørgeligt for sin egen Part.
Det er saadant noget, som skaber Maalstræv i et
Land og holder det oppe. Det nationale ved Sagen har
naturligvis ogsaa været stærkt fremme og havt megen
Betydning. Vort norske Sprog laa som et nedtraadt
Gjærde, syntes man, og man vilde gjerne ha Gaarden
ordentligt bygt. Men det praktiske ved Sagen,
Oplysningsspørgsmaalet, kommer alle Dage til at veje tyngst.
For Fremtiden kommer det til at veje tyngre end
nogensinde hidtil. Nationalitetstanken kan man lægge
mere eller mindre Vægt paa; det er en historisk Ide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
