Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Modstrævet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10
og unobelt, har været forsøgt, og naar det ikke har
hjulpet, saa er det ikke Højres Skyld.
— Det er Alvor, naar Bjørnson er ræd Maalkurserne.
Det gjælder ved dem, siger han, planmæssig at svække
vort Fællesmaal for at opamme et nyt, og denne
Sprogdeling kan, mener han, bli farlig nok, eftersom
Naboskabet ikke er ganske trygt; han tænker paa en mulig
Forsvenskning.
Det er ikke første Gang, den Frygt er kommen
frem; jeg har dog aldrig kunnet bli skræmt af den.
Jeg synes, at hvis noget skal frelse os fra
Forsvensk-ning, saa maa det være den Ting at ta helt og fast
Standpunkt i Landets »eget Maal« (lad det staa i
Gaase-øjne da!) og ud derfra arbejde os op et Skriftsprog,
som i fuld Inderlighed blir vort. Vi er saavidt skilt
fra Danmark nu, at det danske Sprog ikke kan støtte
os synderligt; vi er jo alt saa langt komne, at vi ikke
længer kan læse en norsk Avis uden at støde paa de
naiveste Svecismer (Irgens Hansen f. Ex. har været
lej; naar han trodde, han skrev kavnorsk, var det tidt
nok »rake motsatsen«*). Knudsen-Bjørnsons Maal kan
heller ikke hjælpe os; det har jo ingen fast Konsistens.
Det er desuden allerede fra Ophavet av svenskagtigt;
de haarde Konsonanter uden Diftonger er jo netop Det,
der karaktiserer Svensk overfor Norsk paa den ene
Side og Dansk paa den anden. Tar vi Standpunkt, i
Landsmaalet, blir Stillingen ubetinget tryggere;
Landsmaalet har for det første indre Selvstændighed, og
des-uden faar vi Sprogets Kilder og Normer inden Landet
selv, hvilket giver den størst mulige Garanti for dets
uafhængige Udvikling. Endelig forekommer det mig,
at vi ad den Vej maatte kunne faa et Sprog, der blev
saa hjemligt for os, at vi kom til at holde af det.
*) „Dagbl.” taler stundom om „vor numere saa svagt
strømmende lyriske literatur” eller om at gjøre en Ting paa det
eller det Sæt; „Verd. Gang” fortæller om den finansielle
Udygtig-hed, Regjeringen har idagelagt osv. osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
