Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Jesper Raomussan Brochmatid.« · s .
talt sorblommet om Retfærdiggjørelsen af Troen Da derfor Christian
Svoger, Markgrev Chr. Wilhelm as Brandenborg, skriftlig søgte tit
stn Tilbagetrcedelse i det romerske Kirkesamssnd, overdrog Ko
at tage til Gjenmcele, og hans Modsirister ansaaes for Mistkrsthlcrd
mil. Den største Deel as hans her berørte polemiste Virksomhed faldet-
lertid først efter at han havde besteget Sjælland-3 Bispestol» Sol-M
Resen var død 1638, lod Kongen Brochmand vide, at han skulde ·
Eftermandz men da denne mindede Kongen om det frie Biopenalg :
Ordinansen foreskrev, sammenkaldteo ogsaa Provsterne, hvid Bal
ligesom Kongeno faldt paa Brochmand. At han maatte varte-ea
i Christian den Fjerdev Stiil, kan man allerede slutte sig til, og dit
end mere ved at see paa mange as de Kirke-Love, der i hans Id
man kunde være uvio paa, om de havde Kongen eller Biddets til–
men som ialfald ere charalteristisle nok baade for Tidsalderes
mentet: Deri lutherske Bekjendelse skulde aabent astregged hverga-
uddeeltes og de nu brugelige Ord ved Uddelingen blev besaleh
tæller at Kongen, der i den sidste svenske Krig havde erfaret at s;
brugtes i andre evangeliste Lande, ved sin Hjemlomsl fra Hol
Holmens Præster at bruge dem, og Vrochmand ndvirlede, de blid
over hele Landet. Der befaledes at holde Onsdags-Prikde
paa Landet; Chorsangene ved de daglige Bedetimer stulde’ M
ikke paa Latin som for; ingen Psalmer maatte svuged i Kirkens
Almnen kunde; gemene unge Folk maatte ikke troloves« ssr de
havde Bornelaerdommen inde; Præsterne skulde nnder Embedd I
rigtig Bog over Fodte, Ægteviede og Dodez Kvindfolk «stulde tilbp
overende i Kirkerne under Sangen og spnge med; sor at sorekontlls
Uslikkelighed som med Søvn iKirkerne bedreves, skulde det«» , ?
som skulde gaae om med lange Kjaeppe og slaae dem med paa
sov under Prædilenen osv. Over sine undekgivne Praksterd
der vaagede Brochmand ligesaa strængt som over deres
vel gjordes haardt behov paa Tider, da de·høiere Stmäor li.
gav et slet Exempel. Han indslcerpede idelig Tarvelighed"
hold, især ved Gilder, ja gav endog Forskrifter om PkÆ«»—
Dottres Klædedragt. Vel muligt at Brorhmand stnudos M
pelige Myndighed temmelig vidt, men paa den anden «
Speeiedaler for Uleiligheden. Af større Betydniy ·
ham, der havde sit Udspring fra Kongens StdsmÆ»
hans For-bad imod at Børnene besøgte headg«- — ,
sig paa det 4de Bud, holdt Fakultetet« hdid
- Ce) Sle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
