Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xx · Bidrag iil en Dansk Psalmehistorie.
fiiide J lPrasternel ordenlig og vel hver Sang til sin Tid og Materie besiemmet
ndi den nhe Psalmebog, som haderlig og hoilard Mand M.Hans Thomisson haver,
Religionen til Bedste, med Flid og god Forstand sammenskrevet og, eder Alle til
Villie og Tjeneste, i Trykken ladet udgaae-s. Forholdet mellem de tvende Bøger-
blioer da dette, at Gradnalen var Degriens Ehoral- og Psalmebog under Gudstje-
nesten, hvori han havde en Anviisning saavel tilMelodien som til de faste Psalmer»
der hver Svndag skulde synges. Dette maa imidlertid ikke betragtes som nogeit
nh Anordning, men kun en Lovene Stadfæstelse af hvad der alt tidligere var Ved-
teegt. Thi Forfatter-en erklarer i sin Fortale, .at han »allevegne udi den ganske
Bog har lndsat de Sange og Psalmer hver til sin Tid at sjnnge, hvilke udi Kjo-
benhavno Kirker, og mange andensteds ordenlig vleies udi Messen at sjunges og
den Christne Menighed længst er bevaant med; og intet forandret. som til en god
Orden og Skik hører efter Ordinantsen. Hvorfor jeg ogsaa flitteligen mig hos
andre gudfrhgtige og leer-de Mand besvurgt har-er, hvis Forstand og gode Raad jeg
udi dette Arbeid gjerne altid haver efterfulgt-« osv. Visd Siden ad denne Degnens
Sangbog med alle Melodierne i var nn H. Thomissvns Psalmebog Menighedens
Haandbog, hvori fandtes mange flere danske Psalmer, som efter Pratternes Valg
benhttedes javnsides med de faste; derimod ikke saamange latinske, der da heller ikke
bleve stnigne for den menige Almues Skyld, men, som vi hørte, til Degnenes
Erercitiunr.
Det er ikke saaledes med vore gamle Psalmer, som med Folkeviserne, at de
kom frem saa at sige af sig selv, uden at bare nogen Forfatters Raonz tvartimod
er Forfatterlisten her temmelig lang. Dog er maaskee denne Forskjel kun udvortes,
og ligger i at Psalmerne tilhoise den nhfodte Literaturs Tidsalder-, hvor de strar
fik en omhyggelig Samler i H. Thomiesvm llden dette vilde det have gaaet med
disse som med hine; bevarede i Folkemnnde vilde de nu have staaet for os, hvad
de, trods Forfeittei–Oiarriiene, so tildeels gjor alligevel, som eet Borneknld, hvor vi
let kunne opdage Familietreekkene, men vanskelig udvege det Særegne hos hver, fordi
ingen enkelt Digterversonlighed har afpræget sig i dem. Det er ikke med Reforma-
tions-Tidens Psalmer som f. Er. med den KingoskeTidsalders, for ikke at tale om
vor egen, hvor Forfatterens Eiendommelighed altid skinner igjennem det Almindelige,
og da navnlig jo mere ndvrasget denne er. Vore gamle Psalmer ere Folke-
sange, bare Præget af hvad der bevægede ikke en enkelt Mand, men den hele Tids-
alder, og som den Ene ligesaa godt kunde udtale som den Anden. Derfor« møder
de mange Navne os; Ærestiteleir Psalmedigter gjorde ingen af dem Fordring
paa. kei, Ordet gik i Menigheden:
»Jeg synger det bedste jeg fand,
»Derfor straffet mig ingen god Dannemand«,
og Forfatterne tog« sig samme Frihed. Det vilde da veere meget keitet at drage
disse Piarkblomster ind for formelle Kunstreglers Domstol. Man havde ikke Smag
for en mere renset Fornr, og ikke Raad til at vrage hvad man skjaenkedesZ Spørgs-
maalet var et ganske andet, Interesse-ei var ikke ersthetisk men religios, og Begeistrin-
gerr steerk nok til at lsvde paa Formens Manglerz den forstod en halvkverderi Vise,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
