Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Det syttende Aarhundrede. XXXV
funden adskilligt derudi at anke paa, helst efterat de ældste Edirioner eller Tryk vare bortsolgte, og
ingen Uden de nye mere at bekomme, i det man nraerkte saamange Trykke-Vildclser derudi, somme og
saa grove, at de og vare mod Troens Regel. Eftersotn og Digtekunsten sidert den Tid meer end til-
sorne i disse Lande er uddvrkct og adskillige Psalmer efter- den nve Art sorfaerdiget, har og Matrge onsker
at see nogle af dennem i dett fuldkommen Psalmebog. Nogle have og stodt sig paa de haarde Vers
og Riinr ndi de gamle Sange, og gjerne seet at de maatte forbedret-. Derfore have Mange onstet
at see noget fnldkommeligere gjort herved: jeg for min ringe Person haver lrenge ventet, at nogen
lard og begavet Mand det sig skulde vaatage og tidt tilbodct mig at forlagge samme Vari, naar det
var forfardiget» Men efter-som der ingen er funden, saa haver jeg omsider dog maat lade denne
Psalmebog trykke, og gjort derudi saa vidt jeg kunde. Hvilket er dette:
Forst ere Vildfarelserne, saa vidt muligt var, rettede og forandrede efter de ældste og retteste
Ereinplar ia. Derncest ere alle de tnaerkeligste Psaltner af M. Harts Thomcesons Bog ind sorte-,
desligeste alle de af Moltkens Psalmebog, som nogett Klem og Art havde, og ikkun de ndelukte, sont
havde itke stort at betyde, ikke heller vare Menigheden bekjendte og vare mere indsatte til at folde Tallct
og Papiret, end for Gavn og Nytte skyld. For det Tredie ere her og mange nve Psalnrer tillagde, sont
aldrig vare i nogen fuldkommen Psalmebog tilsorne, og der iblandt de·flerste nu førstegang til
Trvlkcn forfremmede, efterat de af knlcutato tlreologion vare avvroberede. For det Fjerde, saa
haver jeg, saavidt muligt var, beholdt dett selvsamme Orderr, sorn Criiger i hans tydske Psalmebog,
kaldet proij pietkrtis mellem, som nu alle Steder er vedtagen, og derfor efter haan Maade stillet
Psalmerne udi sitte Titeler, og gjort deres Antal temmelig stort, paa det den andagtige Sjæl i ck
og andet kunde have desmere Forlvstelse og undertiden en behagelig Forandring og Afvexling. Thi
ligesom Legemet haocr ikke altid Beltag til eenhaande Mad, faa elsker og ikke heller Sindet altid
een Slags Beundringen-o Maade. Vi ere og alle aandelig krankc og svge: og hos de Syge veed
man vel, der maa være allehaande Middel tilrede, at opvække Avoetitem
Og eftersonr og M. H Thomreson havde sæt deres Navn hos, sont Psalmerne havde digter,
og saadant tr gemrenlig brugeligt i de store Psalmeboger, haver jeg det ikke villet forandre-; men
gjort det samme, dog getneenlig med Begundelses-Bogstaverne alene-, hvis Forklaring jeg i Enden
afPsalmerne haoer tillagt. J Orthographia eller Skrive-Maaden hader jeg iike villet indlade mig
i nogen Tvistighrd med disse Tiders Grammaticig eller Tale-Mestere, men ikkun efterfulgt den,
som nu er brugelig paa Ttvkkerierne, og as de flerste og leer-deste holdes for den bedste.
Hvad Materien sig anbelanger, da lod jeg deri vaere sont jeg den fandi3 thi alligevel man kunde
letteligen have stobt en Sang udi en anden Form, saa eragtede jeg dog, at man det gamle for sirt
Alder-o Skyld skal art, helst det som i Gudstjenesten er velmrent vedtaget, og ikke er imod Gude-
Ord, om det end ikke strax klinger ndi enhvers Ore eller er ikke ganske dannet efter menneskelig Viis-
domd Tale-Viis og Maade, og at det haver her Sted, som den gamle Talemester Qvintilianus
(inst. orde. til-. 1 c. 10) med god Fornuft siger om noget deoligestet ,,ree:cpta vcrsbo rnutnri
relat religio ito overseer-Ens utcsnrlrnn ast." Adosteleu melder og udtrykkeligett om sig selv, at
han ikke kom til sine Corinthier med hoi menneskelig Velsalenhed, men med Enfoldighed, at deree
Tro skulde holde sig paa·Guds Kraft, og ikke paa menneskelig Viisdom. Skulde der og noget udi
forandres, da horte det Andre til at gjore og ikke mig. ·
Ellerd vilde den christelige Læser lade sig dette mit ringe og velmeente Arbeide vel befalde.
Mit Ønske skal igjen aflagges til den Allerhoieste, at han naadeligen ville give og forlene, at ingen
af de gode Lassere, som bruge denne Bog maatte blive fortabte, og at enhver det batt ved disse
Psalmers Sang og Brug i Troen og Aanden af Gud begjarer maatte nyde og bekomme. Det
onfkes hjerteligen afDeres Pligtsktoldigstr.« Kjobenhavtt 25 Januar, paa PauliOmvcndelsesdag1680.
Ved Navnet »fttldkommen spsalmelsog« der ldleo gango for alle stort-o
Samlinger var det oel ikke Hensigtett at gjort Fordring Paa Feilfrihed, mon at
anbefale Bogen til Kirkegangerne som en der foruden meget Andet indeholdt den
gale Kikkepsaimebog, og kunde erstatte denne. Man oar saaledes efter et Aar-
hundredes Forløb kommen tilbage til samme Mangfoldighed som dett H. Tho-
Csis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
