Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Det syttende Aarhundrede Xxxlx
Psalmer Vinterparten indeholdt, ovtog nogle originale Psalmer af Andre, Ældre og
Samtidige, gav nhe Oversættelser af de iatinste og thdskePsalmer, og omarliridede de
gamle; og ved de Psalmer Kongebreuet havde forbudt at røre, uden ved et Ord
eller andet, gik han en Omiiei og gav Psalmer baade i den gamle og i en omar-
beidet Form. Mrn det viste sig snart at skjøndt Tidens Ordforere fordrede en
saadan Psalmebog og helst naar de selv maatte sætte Prineivet i lldfvrelse, saa var
de dog i Minoriteten, og maatte give tabt for dem der i mentg Mands Interesse
vaastode at de gamle Psalmer, som ikke tilhoite Literatureii« men gik og gjældte i
Livet og kundee udenad af de fleste Kirkegeengere, at de maatte i alt Væsenligt blive
som de vare, hvad saa «deii nye Rum-Kunst– kunde have at udsætte paa derti-
Man vilde være uretfirrdig mod den kjøbenhavnsie Geistlighed som dannede Psalme-
bogakkonimiesionen 1696, dersom man ikke fremhævede dette som Hovedshnspunktet,
hvorefter den maatte forkaste Kingos Vintervart. Men hertil kommer at Bogen
tillige bar Præg af en forunderlig Mangel paa Økonomi og Smag. Deri største-
og nian kunde sige eneste, Værdi havde den ved Kiugos nhe Psalmerz —- der
tiovrigt ikke med Urette) bare trhkte som Vert, medens Brunsmands, Sorenseiis
og de Andres trods Nimene maatte iioied med den for dem unægtelig mere pas-
sende Prosa-Dragt. De øvrige uhespsalnier vare valgte med en paafaldende Smag-
loshed· Psalmm som »Frhd dig du Christi Brud« maatte finde sig i, at stillet
paa Valg med en fuskeragtig Omarbeidelse af Joh. Brnnsinand, og naar dette
ogsaa var Tilfældet med slisalmer af det Omfang som »Jesii søde Hukommelse«
var det intet Under, at Bogen, hvis ene Halvpart allerede var et thkt Octavbind,
truede med at vore ov til en Størrelse, der vilde blive meget besværlig for Kirke-
gængerue. Med alt dette, blev der ikke desmindre handlet iitilbarligt med Kingo,
men Feilen laae ikke saameget deri, at man »hiidestettede« hans Bog, som i den
Uforsigtighed, at man fra først af havde overdraget ham saa godt som uindskrænket
Magt, eller rettere slet ikke vidste hvad tiiaii vilde have, og nii lod ham være Prøve-
klnd. Inden Vegeii endnu kom ud, blev Kingo gjort ovniærksoni vaa, at det gik
ikke an saaledes at onistobe de gamle Psalmer, han var villig til at gjøre For-
andring og lod en Teel af dem onitrhkke i deres oprindelige Skikkelse; men der
var endda nok at udsætte paa Bogen. Hvad der er forhandlet i denne Sag i de
ser Aar fra den Tid Kingos Udkast ved et kongeligt Reskrivt1) 1690 blev for-
kastet indtil Psalmekommissieneu 1696 blev nedsat, tnaiigle vi sikkre Efterretninger
om, men da S. Jonaesoii udtrykkelig i Reenskriften af sin Psalmebog (Hdskft. No.
122 fol. i Ke Brahes Vogs.), har antegnet, at det 1691 var ham befalet at
udarbeide den, seer det jo rigtignok ud til at inaii vilde prøve at faae en anden
ildgiver. S. Jonceson var en heldig Oversætter og ingen uheldig Psalme-Netter;
Slagfjedrene vare ikke saa stærke i hans soin i Kingoo Vinger, derfor havde han
lettere ved at blive paa det Javiie hos de Gamle; men, om ikke andre, een Brøst
havde hans Udkast i al sin Javnhed, en Brøst, som var ti Gange værre, end alle
Kingoa Udskeielser-, —- det indeholdt ikke eii eneste af Kingos Psalmei·. Dette har
t) See D. Kirk. No. 49 Sp. 800.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
