Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XUV Bidrag til en Dansk Psalmehistorie.
Folk kunde tale med Liv og Lyst om, tidt med Fynd og Kraft, naar man kun ikke
vil fordre, de skal tale i vore Toner-. chtd der gjælder om den hele ovbyggelige
Literatur, gjælder da ogsaa om Psalmedigtningen, der vistnok tager sig maadelig ud
under æsthetiske Glas, men har sin Betydning som en Afsveilning af hvorledes den
evangeliske Prædiken blev tilegnet af Menigheden
Dette giaelder imidlertid i det 17de Aarhundrede nærmest den egenlig folkelige
Side af Psalmedigtningen, thi det var jo netov i Begyndelsen af dette Aarhun-
drede at der indtraadte en Brydning mellem Kunsipoesien og Folkedigtningen, hvoraf
den første fik Overmagt inden Aarhundreders Udgang. Betragte vi da for det første
den egenlig folkelige Psalmedigtning, da erindres det at Psalmer som »Eja, mit
Hjerte ret inderligs-, «Naar jeg betænker den Tid og Stund-«, ·«J Jesu Navn skal al
vor Gjerning skee-, »O Hjertekjeere Jesu Christ– og Andre ligesaa deilige, skrive sig
fra Begyndelsen og Midten af dette sllarhundredez men sammenligne vi det i sin
Heelhed med det forrige, da er det udentvivl tydeligt der er foregaaet en Forandring
ikke til det Bedte. Deri fastekTilled, det Troens Heltemod, Luthers Tale og Sang
aander, og som, omendog sjelden nærmet, aldrig naaeti hele sin lKraft selts af
hans Samtidige, dog gaaet« som en frisk Luftning gjennem det Tidsrum, hvori han
danner Midtvunkt, ogsaa i vort Fædreland, træder ikke mere rharakteristisic frem.
Klagesangen er nærved at have over-dømt Lovsangen· Selv naar Hjerte-t jubilerer, »som
Fuglen ved Dagen den klare-, da er det ikke saameget fordi Vor Gud han er saa
fast en Borg, om end Djasvle mylrede her- paa Jord, men fordi det foelyster sig ved
»Den Fryd, som er ndi Engle Chor,
Deri trøster
Ja gjør det saa,
At jeg yas ei vaer
Den Elende jeg stal i Verden ndstaae
Med Node-ti
Afsnittene i Psalmebogerne blive altid længere om Pønitentse, Kors og Modgang
medens Festvsalmerne blive lange, slæbendeBetragtninger, istedetfor for fyndige Udtryk
af den Tro som overvinder Verden og det Haab som ikke beskremmes. Fædrene
havde sungeii med Jakob: her er Guds Huus og Himmelsigs Porte, nu gik man i
Okktn og sang om Længselen efter Canaan og Cananiternes Træsthed, thi Kjærlig-
heden var kolnet og Hjertets Lunkenhed og Verdeirs Svig vare Fiendens mægtige
Vaaben. JSamklang hermed siaaer Tidens udvortes Vilkaar; Trediveaarskrigen og
alle dens Rædsler havde i Tydskland frembragt den mørke Stemning, som sandt
Gjenklang i vort Fædreland, der deels havde følt sin Piat deraf, deels ved de for-
skjellige svenske Krige var bragt til Randen af Undergang og var derfor let modta-
gelig for Klagetonerne» Og see vi nu disse Landeylager, saaledes som Tideti selv
dybere og rettere opfattede dem, som Følger af den indvortes Forandring og Lunkenbed
i Troen, som Guds Domme, da maatte de gjøre desto stærkere Indtryk pera den
religiøse Stemning og afyrrrge sig i Udtykket for denne. Det kan ikke være nogen
gyldig Indvending mod denne Betragtning at lskingo dog ogsaa tilhører det syttende
Aarhundrede-. Ellcsr kunde haii maaskee heller ikke istemme Lovsangenk jo vistnok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
