Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Det syttende Aarhundrede- XU’
men selv om mem ikke, navnligiKingos Ponitentse-Saiige,·kunde firtde Spor af Tidesis
Art, sesi gjælder hvad der er sagt kun under sædvanlige Forhold. Naar Gud giver
et Folk store Digter-e, da gaaer det, sem naar Hait opvakte Dommere i Israel, at
Folket gjør Heltegjerninger midt i sin Elendighed· De store Digtere forholde sig
gjerne prophetisk til deres Samtid, eller sige os ialfald snarere hvor hoit Folket kan
flhve end hvor hvit det flyver til hverdags-. Men det var fornemmelig om det sidste
Taleit var her, og til at vise det, vil det syttende saavelsom det foregaaende Aar-
hundredes Psalmedigtning saameget deovedre kunde tjene, som heller ikke her nogen
genial Personlighed for Kingo gjor Ber i Negningeiu den var endnu eet stor Al-
minding, dhrket med nlsunden Frihed af Adelefrner og Borgerdvttre, Kantsleise og
Kjøbmænd Bisper og Boghandleris·
Sagen stiller sig ikke anderledes, naar man vender sig til Kunstdigterne, kuit
at man hos dem maa veere varligere med at hente Stoffet til Folkets Religionghistoria
da man aldrig ret er sikker vaa, hvormange af deres Ord der er sagt vaer Stads.
Soiri ovenfor lierort, begyndte Kunsten hos Arolio at gjøre sine Fordringer gjaldtnde,
tildeels som en Jadsindels·e as de i dette Oienied fristede Selskaber i Tydskland, og
da navnlig det saakaldte ·-fi·ugtbriirgeiide eller Palmeordenen«1J og skiondt denne
Kunstpoesi ikke fik Overmagt for henimod Aarhundredets lldgang, trods alle »Sprog-
forliedrernes og Taleniesternes« Bestræbelser-, sporer man dog tydelig hos de studerte
Psalmeforfattere en Stralnsn efter at tilfredsstillesprosodiens Fordringen Men det er
altid en mislig Sag, naar nkaldede Poeter saaledes beghride at leegge sig efter
Digtekunsten, thi det skeer gjerne paa Sandhedens Bekostning-
«Det er vitterligt, siger J. Brnnsmand i For-talen til sin –sjungende Himmel
lyst-« c1687), at der tidt vores gemene Sprog, isærdeleshed i det Thrske og Danske,
ere to Slags aandelige Viser eller Sange. Det ene er nasteir som en gemeen og
ubundenTale, med nogen foie Riim belslanden og saadanne ere de fleste, som enteit
for eller kort efter Reformagen .ere gjorde. Det andet Slag bestaaer vaade af
bekvemmereRiim, M vel som Ogsaa af fuldkomne Vers, og er i dennem alle Sta-
velsers Tid eller Leengde og Korthisd nøie [?] tagen iagt, aldeles sont i de græske
og latinske Vers: saasin og de gamle Kirkelerrere fornemmelig Ambrosius, Sedulius
og Pradentins deres Kirke-fange have digtet, undertagende, at de ingen Riim der
til brugte. De have og et vis Tal Stavclser i hvert Sangvet·s, og ere derudi
langt fuldkommeligere end det andet Slag- som har nu flere nu foer-res- Vi skulle
ikke tvistes med Forfatti’1·t«11 om deri vh Digtekunsts Fortrin foe den gamle, omend-
stjondt dens -Fnldkonimeuhed,« saaledes som den yttrer sig hos ham selv, er meget
tvivlsom, og han var dog ingen af dens uheldigste Dyrkere. Vist er det imidlertid at
den fremlokkede en heel Mangde forlorneSkjalde, der som et Slags onjants vee-luk
offredes paa Prøvels, inden Mesteren kom som kunde magte Kunsten. Istedetfor at·
sige jcevnt hvad man havde at sige, og siden tie stille, nodte man sig, for at oise
Kunsten, til at sige mere end man vidste, til, om ikke at tanke, dog at trave høit.
s) s. A. J Rambach Anthologi 2 B. S. 197. if. Nyrnp og Rahbck Digtekunst-Hist.
2. B. Sid. 230»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
