Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lll Bidrag til en daan Psalmehistvrie.
naa Titelbladet as dereo danskewsalmeboger satte: «Nu nylig anydsken paa Darrsk
transfereret«, der maatte det ikke tages saa strangt; det var blot i deres Øine en
Aabefaliug for Bogen. Tvertimod synes det som om den Tlltemreskealder, der blev
indringet afStormklokkerne, som kaldte Kjøbenhaan Borgere til at forsvare Fædre-
landet inden Vyeno sncevre Volde, og som er betegnet med Adelers og Jurlernes
Seire, — det synes som Kingoo og Sorterups Tidsalder folteSandheden af »at de
Danskes Aand dog ikke er saa fattig og forknyt, at den jo kan stige ligesaa hoit
mod Himmelen som Andres, alligevel den ikke bliver fort vaa fremmede og uden- —
landske Vinger-s, iseer da den Samme, som skrev disse Ord, beviste deres Sandhed
i Gjerningen. Kingo har efter alt hvad man veed ingen spsalmer oversat, naar
man ikke dertil vil regne de lutherske han lermvede til sin Vinter-vare Men det
er paafaldende, at Kingo havde neppe lukket sine Øi11e, for man ueesten syntes at
have glemt ham og sig selv, idetmindste de der forte Ordet; thi at ievrigt liingos
Sang i det Stille vandrede og virkede, derfor fattes ikke Beviser. Det blev da
atter en Ylnbefaling for Psalmer« naar de kunne siges at vare frisk oversatte og
»noie reguleret efter den Tydske Hovedtert-««. Jscrr i de gudelige Forsamlingee vare
de nye thdskePsalmer velkomne, da man idet Hele taget fandt dem »geistrigere« end
vore egne. Man har saaledes haandskrevne Samliuger af hvad der brugtes der;
og vi har under E. O. Selvvartzkovf meddeelt Provetsz skjøndt vi ikke have kunnet
opgive Originalerue til dem alle, siges de dog udtrykkelig at veere oversatte. Blandt
saadanne Oversættere i det Storre har vi allerede omtalt Slesvigereu QEgidius, til
ham kan foies Fr. Rostgaard, Frokeer Katte, og endelig Brorson.
Rostgaard der allerede 1694 i Orfotd havde udgivet sin beromte Oversæt-
telse »Hvo ikkun lader Herren raade–, udgav sln første Samling af Oversættelser
1718, som han siden 1738 og 41 forsagede. Birgitte C. Kaad’s Oversættelser-
udkout anonym l?34, og baade denne og Rosigaarsds blev saavel som Ægidites’s
flittig benyttede i den Pontohpidauske Psalmebog og deres Indhold derved mere be-
kjendt. Jageti har dog oversai flere tydske Psalmer og bidraget mere til at skaffe
’ dem Indgang, i en Dragt der tiltalte, end H. A. Brorson; af »Troens rare
Klenodie«s er to Trediedele, altsaa neesten 200 spsalmer tydske. De Psalmedigtere
Brorson iseer synes at have yndet ere, af de Ældre, P. Gerhard, I. Rist og J.
Scheffler (Ang. Silesiust af den nyere Hallisie Retning: Holsteneren Laur.Laueentii,
død som Cantor i Bremen (f. 1660 d.1722) J. A. Freylinghausen, og C.F. Richter,
Leege ved Vaiseuhuset i Halte (f. 1676 d. 1711); men forresten har han oversat
Psalmer af mangfoldige Andre. Dog selv naar kun en Trediedeel as Troens rare
Klenodie umiddelbart tilhører Brorson have vi allerede heri, og endnu mere naar
hele »Svauesangeu« kommer til, hvad der havder Foefatteren Navn af en eien-
dommelig dansk Digter, der herver sig høit over de Javnaldrende og Javnsindede der
for-søgte sig i lKunsten. Vistnok tilhører Brorson en bestemt Retning i sin Tid,
Spereers og Franckes Skole, og bekrafter hvad der om denne kan siges til Lov og
til Last; men det vilde vare utaknemmeligt at dvale ved de svage Sider hos en
Psalmedigter, der med al Hjertets Inderlighed besang den frelsteSjerlsHistorie, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
