Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·2. Det attende Aarhundrede. Llll
den stod for ham, og har maaskee som Faa lagt Tonen Paa Tunge for den B:
kymrede, der i sin Eensomhed opsendte sine Suk.
Det er bekjendt at Christian den 6te personlig yndede Brorsons Psalmer, og
at hele den Retning hvortil han hørte havde en vigtig Stytte i Hoffet. Sandsyn-
ligt er det jo tillige, at den egenlig danske Psalmesang og navnlig Kingos ikke ret
kunde tiltale der hvor tydsk Tale og Tænkemaade vare som hjemme; derfor var det
ogsaa fra Kongen selv at Opfordringen ndgik tit —- 40 Aar efter at den kingoske
Psalmebog var udkommen, at skaffe en bedre. Havde man indskrænket sig til at til-
faie— de bedste af Brorsons Psaliner« vilde Planen sikkert have fortjent Bifald, men
det er klart nok, at stivndt man for Folkets Skyld lod den kingoske udgjøre en
Deel af den nye, var det dog en anden Slags Psalmer, man onskede. Opfordringesr
ndgik gjennein Vluhme der rimeligviio gjerne undre Danmark godt af sit Fodelatide
Overflodighed, iil Erik Pontovpidan, dengang dansk Hofvradikant og theologisk
Professor. Kongen lod ham sige: »det vilde vare ham kjasrt, om han vilde gjore
en fuldstændigere og bedre Samling af gamle og nye lKirkesange«, og efteratPort-
toppidali havde faaet nærmere skkiftlig Ordre fra Kongen baade om Psalmebogen og
en Forklaring over Luthers Kateehismns vaatog han sig Arbeider For at forberede
sig dertil, ndsatte han, efter Holbergs og Nosigaards Eremveh enspramie af20 Ndl.
for den meest aanderige og opbyggelige Julevsalme; senere ligesaa for spanske- og
Pindse-Psalaier, saavelsom for Psalmer om Daaberr og de Fattige iAanden 1). Af
de indkomne Psalmer, udkom der Prnver i Aarene 1738-40, men skjøndt Prisen
blev vunden ved de to forste Opgaver, fandtes dog ingen af Psalmerne værd at
optage i den nye Psalmebog. Orii ikke en og anden af dem nok kunde have for-
tjent det, og allenfalds hellere end adskillige af de Oversættelser, der fandt aabne
Derne, tør vi just ikke afgjort; men ialfald turde vi mindsi gaae irette med Port-
toypidaii derfor, da vi selv har begaaet samme Feil, og kan vanskeligere finde en
Undskyldning for en Samling der vilde give en hisiorisk Udsigt over den danske
Psalmedigtning
Til Grund for sin Samling lagde Pontebpidriu den klngoskespsalmebog, hvoraf
han kun udelukke 8 Psalmer; hertil fviede hati otte nye af Kingo, og et lignende
Antal af ældre, samt et Par af nyere Forfatter-e, derimod 90 af Brorson, og om-
trent dobbelt saa mange afNosrgaards, Frokerr Kaas’g, Ægidius’ og sine egne Over-
sættelser, saa at Bogeti kom iil at indeholde over halvsjette hundrede Psalmer, medens
Kingos ikke havde tre hundrede. Foreløbig maa det bemærkes, naar vi tale om
Pontoppidans egne Oversættelser, da tor vi ikke bogstavelig sige at han selv har
oversat dem, men han har ialfald besørget dem ved denne Leilighed. Man siger at
hans Amairiieirsis, den som Port bekjendte Professor C. F. Wadskiar skal have
taget virksom Deel i Arbeidet2). Man seer heraf hvor vigtig en Rolle Oversæt-
telserne spille i den Pontoppidanske Psalmebog, thi Halvdelen af Brorsons 90 høi-o
til samme Klasse. Af tydske Forfatteee ere især sp. Gerhard og J- Heermann
r) See Rahbek og Nyru so: den Danske Digteknnst under Fredeisik deri 5te S. XXXlll.
2) s. E. F. Wabsfiirrs Leenetsleb i O. Wolffs Jonrnal for Politik osv« 3 B. S. 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
