Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Det attende Aarhundrede. LXD’
Pligt, eller lade den aiitorisere ved udtrykkeligt Kongelsud-«; og saaledes blev Bogen
«lidt efter lidt indfort med Lampe, fvest i Kjobsiaderi.e, siden vaa Laiidet«1) meii
kunde dog hverken inlland eller Ringe fortrange deiisiingoske. MangeSteder gik
det vel, som en gammel Vonde iiyiig fortalte sin Prastx »Biiven (Balle) havde den
med, da haii kom her paa Visiteits og lasste nogen Psalrner ov af den; og den
Mand kaste jo kjont, saa da han spurgte om vi kunde have Lyst til at faae saadan
en Psalmebog, sagde vi ja, men bageftei· fortrod vi dets-. —-
Saaledee begyndte da det attende Aarhundrede med den lliingoske og endte med
den Evangeliske Psalmebog. saa Enden blev ikke her Begyndelse liig, man blev baade
mat og mvrk. Dog netop derfor, og fordi det snart synedes, at Tidsaldrene, saa-
lange Regnbuen staaer, kuii doe sont Palmefuglen« — kunde vi ikke overtale os
til at standse med denne Samling uden at medtage et lldvalg af hvad Psalmedigt-
iiingen frembar i det 19de Aarhundrede, om vi end maaskee kunde inode den Ind-
vending, at vore niilevende Digtet-os spsalmer ere saa vel bekjendte og ialfald lettere
tilgangelige end gjennem vor Samling. Skjoiidt vi her ikke havde den Rettesnor
ved Valget, som i.iiiekevsalinebvgerne veesenlig havde ledet os gjennem de foregaaende
silarhiindreder, svgte vi dog saavidt muligt at blive vort Prinrip tro, ved at veelge
Psalnier af deForfattere, af hvem der fandtes i det auioriserede ·-Tillceg« til Evan-
gelisk Psalmebog; og have derfra kuii gjort een Undtagelse, med Oldenborg, hvis
spsalmer navnlig ved Missionsmoderne ere blevne saa almindelig beiihttede og
bekjendte. Af disse Forfatter-i have vi da noermest stræbt at veelge hvad der,
saavidt oi vidste og efter de forskjellige udbredte Smaafanilinger kunde stjonne,
meest har tiltalt, ikke blot Laseverdenen, men ogsaa de Kredse, af Faa eller
Mange, hvor disse Psalnier vare sungne. At Grundtvig her maatte blive Ho-
vedinandeii folger af sig selv, da hano Psalmer jo hver Dag slittigere synges Landet
over, og der ee vel ogsaa ligesaalidt Nogen der vil fkakjende ham Hoisaedet nu,
som man vil gjore Kingo det stridigt i det t7de, og Brorson i sit Aarhun-
drede. Lysteii til at give en Rangfvrvrdning for disse vore store Psalmedigteee
indbyrdes-, som undertiden yttres, er vel sonioftest en Lyst til at faae sin Ynd-
lingsdigter stillet i Spidsen. Vi ville helst lade dem blive sammen, visse paa at
de vil venlig forliges og gjensidig anerkjende at Gaverne ere skiftede forskjellig. En
saadan Ordning vilde ialfald feette os i ikke ringe Forlegenhed, thi da vi havde
hort den lutherske Ottesang i Reformationens Moi«genrode, Hviinessen hos Kingo
midt paa Sangenng Broksons Aftensang, da den heeldedez var«det os som vi
ingen Plads kunde finde til vor Tids Psalmesangen Men da vi Fod for Fod
vadede videre ad de sandede Veie, inens Mørket meer og meer faldt paa, og vi
havde ondt ved at finde en lille Gevnplet til Hvile eller drikkeligtVand: begyndte vi
at ane den rette Sammenhæng- Og da vi atter skimtede Dagen i Østen, og naaede
«de Hellig tre Konger T«, som havde ivurgt Nyt af Stjernerne, da turde vi ikke
e) Theol. Bibl. Xll, S. t72.
2) Det var et godt Varsel, at de tvg ind hvo »Sandsigeren« tsee 1811 Ne. 12) da de kom igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
