Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Dass.
ll
Aldrig er Komet i Mulden saa lenge,
At sig Opverten io engang vil tee,
Fiskeii skin Jonam af Vuggen paa Strande11,
Saa skal og Jorden opspvv sine Liig,
Blomstret om Sommer skal lokkes as Enge, Est dit, min Frelser, af Graven opstandeii,
Som laa bedekket med Vinter og Snee,
Saa skal og blomstres omsider de Kroppe
Som mand sorvißnet i Støvet lod stoppe.
Visse-lig skal jeg oprevses med dig;
Hvor der er Roden, der voxer vel Greene,
Frugten og Salighed vilt dii sorlene.
614· Om Irphterh Løfte.
(P. Dolk-: Aandelige Tldofordriv eller vil-elske Visebog· l722.)
Det hendet sig Jephtah den Gileads Mand
En Heelt ikke vant til at sove,
Hand engang uddrog as sit Faderne Land,
Ere Kamp imod Ammon at holde-
Den Tid hand gik ud,
Da giorde haud Gud
Et Løfte som ep var at love.
Hand siger til Herren: saa fremtatieg faaer
Eii Sever as Anunon at hente,
Hlmd sorit af mitHnns giennein Doreii udgaar
Det gives stcrl Herr-en til Rente,
J hvad det og er,
Hvtid Nafn det end boer,
Det har du til Offer at vente.
Saa drog den mandhastig berommelig Helt
As Landet med Vaaben og Skiolde,
De rnettes i Markeu, men Aunnon bles feli
Og slhde blaat Bierger og Knolde,
Hand slog hvad hand fandt,
Den Skyer hand vandt,
Fik tpve Kiebsteeder at volde.
Hund stod som en Løve, der Slaget gik an-
Det sik Annnoniter at sinde,
Haiid taget dem ind i Viin-Vingerne Plan
De kunde mod hannem ev vinde,
De fallt for hans Haand,
Det giorde Guds Aand,
Soni alle Halsttirrig land binde.
Der Jephtah tilbage sra Slaget kom hieni,
Hans Datter i gyldene Smpeke
Gik ud med en Dantz den uskyldige Lem
At ønske sin Fader iil Lytte-
Der Jevhtah nu saae
Sin Datter der staae,
Begyndte ham Hiertet at trylle.
Hitn motte sin Fader med Trommer og Spil,
Som eeniste Datter og Pige-
Ev Sønnen ev Døttre der flere var til,
Hvad skulde vel Fadereii sige?
Thi der ban kom nu
Sine Løfter ihu,
Begyndte hand hovt til at skrige.
Hand rev sine Klæder i sender as Haritt
Og sang en dedrvveliks Tone,
Tog Dattereii udi sin faderlig Arm
Og raabte: min Krantz og min Krone,
Miil Datter og Mee,
Ach« skal dn nu doel
Ach, at jeg dig maatte forstonesl
Aeh tierriste Datter, hvad bover du mig
Til Jorden med Sorg og Ulykke,
Et Ord er udgangen, det gielder paa dig-
Jeg kand det for Herr-en ev rpkte«
Dit var i mit Hims
Et eniste Vine-
Gnd bedre jess maa det nu slpkke.
Hun svarede Faderen straer paa Stand,
Bort kasted as Haanden desl Trommet
Hvad Løfte, min Fader, er gaaed af din Mund-
Det bar du sok Herreit fuldkomme-
Jeg vil med frit Mod
Mit Jomfrne Blod
Forare miri Frcvlser den fromme.
Akiii kieeriste Fader-, et beder jeg dig-
Den Bøn dn mig vilde tilstæde-
At jeg mine Jevnliger tager med mig-
errt udi sørgelig Klæde,
Her fra til en Stcrd
Paa Biergene need,
ZMin Jemirndem der at begrade·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
