Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jorgeti Somon
13
Mammon ofte er den Arm,
Hvor til vi saa Liid og Love
Sener, at vi irvgt tor sove
Udi dennis taeer Varm:
Naar vi haver Riigdoitrs Eve;
O! hvor meen vi os at staa!
Da den dog ad iusind Veve
Under Haanden kand forgaa-
Achi hvor mangengang er vi
Ned i Verdens Vellyst sencked,
Da vi har fuldkommen tencked,
At den Sodhed, der var i,
Ret af Hirninel-Manna smagde;
Sorn var dog en Ogle-Gift:
Thi den Glæde, os behagde,
Blef til bitter Sorg omskift.
See! saa irrer vi, og gaar
Pira sorbudne vrange Vehe,
Og fra Maaled jesniig dreve-
Som forleedte usle Faar.
Men, min Sicel, lad dig saa føre
At du Himmelen kand naa,
Og dig kun den Regning giore,
At ev bedre er at faa.
616· Forgievis er i Mørkets Braq.
(9. Sor ternp: Poetisk Skandsekurv, 1709.)
Forgievis er i Mørkets Vraa
Om Glædeiis Lys at leede,
Og til en Verler:Hytte gaa
Om Lesnets Brød at bede,
Og hvad er storr·e Daarlighed,
End Side-Fryd at tigge
Af den, der self elendig need
J Synd og Sorg maa ligge?
Saaledis er det Haab man til
Den falske Verden setier,
Thi hun os ved sit Kogle-Spil
Med søde Drømme mættet-,
Huli os ved-fører ved dei Skin-
Der leeder os i Scencke;
Saa hvert et Vandrings Fode Trin
Vil Sicel og Hierte kræncke·
Siig Daarskab os i Kierderne
Er icke nylig skaared,
Men denne Sinde Forbliirdelse
Er med os fod og baaret.
J Adam-S Fodspor vil vi gaa,
Og paa de Frugter fale-
Som vi kand styre Lysteii paa
Og dvre dem betale.
Vi for en Moes og Honningtaar
Vor Himmelarv bortgiver,
Naar Verden os til Hacmde gaa1·,
Vi blaat det Tal os skriver-,
Som haver Maaled rigtig naadi-
Og Lvcken selv i Haande-
Men mercker ej, at da er spaadt
For Sielens Vee og Vaande.
Hvor Hierte-kildrer det os ep
At mange sees at bucke
Sig need paa vore Fodbers Vep
Og ydmygt til os sucke
Om Hielp og Naade, og at vi
Paa Ærens Silcke-sæde
Fra TrEldoms Hengedvird er fri?
Ach, hvor kand det os glæde!
Hvor tindrer icke Guldets Glantz
Og Diamantero Straaler
Os ind i Op11e, saa vor Sand
Sin Gladis Hopde maaler
Af disse Lys; ret som det Skin
Os kunde staa tilrede
J Dodsens Nai, og vore Trin
Paa Lifsenrz Vei henleede.
Den Afgud med sin stidne Mund,
Vor Bug, deri Orme-Bolig,
For ham vi inceler mangen Stund-
Og gior ham tvs og rolig
Ved Sammenslud af Leckerhed,
Ret som vor sande Glæde
Var udi Begret siuncked med-
Og stod kun i at æde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
