Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jorgen Lachmann. 17
Hos dig, o Gud, jeg sliotier ei,
Hvad Steen der veliis i min Vej,
Mod Verdens Had jeg tier stil-
Beleer Alt det hun giore vil.
Min Tilflugt er, o Gud, hos dig
Mit Klippe-Rev og Skiule-Flig;
Om alle Stormer paa mig sleed
Jeg dog mig Siaelio Frelse veed.
Akm Jesu fromme Hiekie-Lag
Kan dette til min SkyldesSag
620.
At jeg ej slet skal undergaa-
Som min Modstander giernc saa.
Thi var det ej din Kierlighed,
Som jeg saa fast mig holder ved-
Jeg aldrig Raad og Redning fik,
Men slet med Alle under-gik-
Tak derfor, bierie Jcsii sød-
Siat mig og bi i sidste Nod-
Naar jeg der fra skal engang gaa,
Lad Siceleiis Ganzj da lil dig naa.
Syndsens Bekjendelfe
Er Syndereas Omvendelse.
Gud lad mig angre hel- mln Synd,
At jeg ej længer i dens Dont-.
(8. Lachmann: De Gudfkvgtigeo Alphabet 1712«)
Beangsiet jeg mig kaster ned
Nii for din Naadis Throne:
O Gud- du selv vel noksom veed
Jeg mig ej kand forsone,
Jeg baer et nfuldkommet Leer
Der ej ek værdig, som du seet
At naa en Æris Krone.
Led mig ei for din strenge Dom,
Som du land billig felde,
Mens leenk og see dig lidet o:n
Til En, som ret land gielde,
Det er din Sov, som med sin Død
For mig og Alle lide Nod-
Som Skriften monne melde.
Som Dnen udi Klippeiis Reo,
Becengstel mig har kastet
I Jesu Saar, som aabnet blev
Paa Korset, der hand hastet
For min og Allio Salighed
At gjøre Kalken fuld Besked
Omtornet, Uagtet, basiet.
Din Æd staaer fast i Jesu Blod,
Som ald min Sorg bar sluttet,
At naar en Syndere gior Bod-
Og for din Fod har bukket,
Den danske Psalmedigiiling. ll.
Du da vil frelse ham og tem-
Som udi Ydmpgded gaar frem
Og udi Tro har snkiet.
Eet Spnders Død den vilt du ei-
Det Veed jeg nok til fulde,
Du selv udaf den onde Vei
Hain drager, at yand skulde
Et smidle paa deri vilde Siic
Hvor Dobsekls Fanger ere
Paa de Fordomtis Mulde-
Naar jeg nu derfoi· det anseer,
Hvi skulde jeg da fkpgic,
Som jeg ej torde søge meer,
Da dog af dig gaaer Nogte,
At du fra Verdens første Tid
Har været naadig, mild og bliid
Mod dem, som Synden troite.
Jeg gik vel Magt, du skiulek dig
Tit soln du mig ej kiente,
Og siger: Synder, fra mig viig,
Som med din Synd mig skientez
Jeg bliver dog bestandig ved
Og viger ej det mindste Fied;
Thi jeg lyar Hielp i vente.
sl
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
