Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. O. Schwaktzkopf.
Vi maa som Pillegrimnte
Fri, blot og ledig gem;
Med mange Ting her stime
Det før kun Byrde paa.
Hvo vil sig slet-de død,
Vi vende herfra Øiet-
Og er med lidt fornøiet,
Nock. naar vi har til Nod.
Ej Huus, ej Legeme Hvtte
Men Hiertet pvnter tid,
J veed, vi snart skal flytte
Som Gicester her fra ud;
Kiodo Mag giør kun Umag
Een Pillegrisn maa liide,
Her tie, ble, slide
Den korte Vandringsdag.
Lerd os ej mere agte
Paa Verdeiis Bænk-Spil-
Meit altid fremad tragte
Og ej siaa derved stille.
Hvad ror det os? kun fort,
Jgiennem Lvst og Smerte,
Lirck Dyne, Sind og Hierte,
Det snart er med os giort·
Er Veien end lidt snever-
Krum, eenlig, og foragt,
Hvor Korsets Torne svever
Og overalt er lagt,
Der er dog kun een Vei-
Vel da, vi følge rolig,
Deri som os forer trolig.
Vi veed, hand slipper ei.
Hvad vi her see og høre.
Gaae snart forbi som Vind,
Vi intet har at giore
Med saadan Drøm, men ind
J Evigheden gaa,
Med Gttd selv er vor Handel-
J Himlen al vor Vandet
Og Hierte være maa.
Vi indgetogite fører
Vor Vandet her, faa mand
Os neppe seer og hører
J rette fremmed’ Land,
Og hør man os end her,
Saa hor mand kun vor Tunge
Om store Ting at sinnge,
Som paa os vente der.
Gaar, Brødre, da med Glæde
Vor Fader felf gaar med,
Haxid giør os stirret at treede
Jnd i hvert movsomt Fieed,
Hatrd gik os Lvst vg Mod-
Hand locker, vederqvæget-
Hand fthrcker, fader, læget,
Ach ja hand er faa god-
- Enhver da muntert Tile,
Vi er endnn langt fra ·
Det rette Maal og Hvile-
Som vi skal sinde da,
Dig ind paa Hiertet vend,
Saa skal din Elskelige
Dig lære der og stige-
Hvor Livets Vei gaar hen.
Det Guds Lam self indskriver
J os sin Lannne-Art,
Da af vort Liv det bliver
Ret for al Verden klart,
Hvor ydmyg, ligefrem
Sagtmodig med hverandre
De Guds Lain blindt hen vandre-
Alt hvor Glid fører dem-
Kom, lar os muntre vandre
Og tage Haaiid i Haand
Og glædes med hverandre
J dette øde Land-
Som Barn vi vaere maa
Jaet Veien icke striire
Guds Engle ved vor Siide
Som vore Brødre gaa.
De Startere de Svage
Skal hieelpe frem, vi faa
Hiin anden bære, drage
J kierlig Stilhed maa-
Krm frisk der an, en hver
Sig self for intet agte.
Og kun der efter tragte,
At Gud ham alting er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>