Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Tredie Tidsrum A. 1700—1740.
Din Naade som en Himmel-Skoe
Og Hermons Dugg udbrede
Sig stedse over denne Bye,
At vi maae Synden side,
Og dermed ev pacmve
Opirre dig til Vrede.
Left nu, min Sicel, din Stemme saa
Hoyt op i Frvdens Thone,
At der, hvor de Uddalgte staae
Med Æreiis Krone paa
Din Sang og høres maae
For Jestc Christi Throne.
Gud, som udi det Hove boer-
Vi prise Allefammen,
Som sendte need paa denne Jord
Sin Son med Livsens Ord,
At hvo, som paa hani troer,
Skal blive salig, Amen.
Hans Svolph Wrorson.
675. En Ialepsalme.
sNoglt Julepsaltner, Tondern. 1732.J Troens mit illenodfe. Nik-;
Uh A. Btorsoil;
k. c. isk-
I denne søde JulesTiid
Tør man sig rcet fornøde,
Og bruge all sin Koiist og Fliid,
Guds Naade at ophede-
Ved den, som er i Krvdben lagt-
Vi vil af gandske Stole-Magt
J Aandeir os forlvste.
Din Lov skal høres, Frelser-mand,
Saa vidt og bredt i Verdens Land,
At Jordeii den skal ryste.
En liden Son af Davids Rovd,
Som er og Gud tillige,
For Verdens Syndere Skyld, forlod
Sit søde Himmerige,
Det var ham svart at tænke paa,
At Verden stulde undergaa
Det stak ham i hans Hie1«te,
J saadan Hiertens Kierlighed
Han kom til os Paa Jorden ned,
At lindre vores Smerte-
Vor Tak vi vil sremdaere da,
Endstivndt den er kun ringe,
Hosanna og Hallelnia
Skal allevegiie klinge3
Guds Art er kommen i vor Lepi-!
Lut. 2,14.
ak. 182.)
Thi siunge vi om Fryd og Sept-
Mens Hiertet sig kand røre-
Vi sinnge om den søde Fred,
At Helvede skal skiaslve ved
Vor Jule-Sang at høre-
Gnd er nu ikke længer vred,
Det land vi deraf vide,
At han har sendt sin Søn herned
For Verdens Synd at lide,
Det vorde vidt og bredt beliendti
At Gud sin Son sor oo har sendt
Til Jammer, Vee og Vande,
Hvo vilde da ep væ1·e fro,
Og lade all siii Sorg beroe
Paa Jesu søde Naade?
Som Natteri aldrig er saa sort,
Den io for Solen svinder,
Saa farer all min Kammer bort
Naar jeg mig rcct besindet-:
At Gud saa Hierienscknderlig
Af Evighed har elsket mig,
Og er min Broder vorden,
Jeg aldrig glemmer disse Ord,
Som ilingede i Engle-Choor:
Nii er der Fred paa Jorden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>