- Project Runeberg -  Den Danske Psalmedigtning / Anden Deel, efter Kingo /
71

[MARC] Author: Carl Joakim Brandt, Ludvig Nicolaus Helveg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. A. Brorson. · U.

Det blev sor langt at incelde om
Den synlig Syndens Mængde,
Som man, uagtet Vredetrs Dom
Og Evighedens Længde,

Til Giide Fortornelse begaaer,
Og ev engang vil vide,

At alle Uotnvendte saaer

Til evig Tiid at ulde- g-

O sikkre Sicell som lever da
J Verdens sidste Ende,

Der ferdig staar med Sodoma
Hvert Øveblik at drcende,

Du som har drevet Tiden hen
J mange slemme Synder-
Og mulig nu med dem igien
Dit Nyt Aarrz Dag begynder.

Betænk, betænk, hvor hastig gil
De andre Naades Dage!
Hvad om der ev var Oveblik

Nik meer for dlg tilbage?

Og er der stiøndt en liden Stund
Endnu sor dikz i Vente,

Saa tænk, du har saa stort et Pund,
Og end slet ingen Rente.

Fald ned med ydmyg Hiektens Bood
For Naadens Stool og Throne-

Og beed, at Gud sor Jesu Blood
Vil lade sig forsone,

At dn herefter bedre maa

Din Naades Tiid anvende-

Og ved dit Lives Atteri saae

En sod og salig Ende!

681. Paa Maries Nenselses Dag.

(Troens rare menodir. 1742.)

Et helligt Liv, en salig Død
Hinanden kierlig møder-,

De har det skinlte Man’ i Skidt-,
Som Døden selv forloder,

De to maae ikke skilles ad-

Deit ene giør den anden glad,
Og meget liflig savner.

Naar den, som troer paa Jcsnm ret,
Maae føle megen Plage,

Da tænker han, naar han er trcet,
Gid ingen dog forsage,

Befali! nn kommer snart min Dod,
Saa giør hnn all min Jammer sad,
Og ender all min Plage.

Og faaer han siden Dødens Vad,
O tenk, hvor sodt det smager,

At han har boldet fast ved Gud
J Fristelser og Plager,

Ja, hvordart ret gik op og ned,
Hrin dog en god Samvittighed
Beholdt ved Jesii Naade-.

At have striidt den gode Striid
Og lobet ufortroderr

Pira Troctts Ved til sidste Tiid,
Hvad er det sedt i Derenl

Vel den, sin Herre troe har tient,
Sit Æriside saa vel fuldendt,
Og bort i Fred kand fare.

O Simeon, du Hiertens Mand,
O tusind Fold til Lokke,

Drr prvdet har din Tiid og Stand
Med Hellighedeno vakie,

Dit lod en Himmel-Vandring see
Til Alderdonnnens sidste Snee,
Og tiente Gud paa Jorden.

All Verdens Frelser var din Skin-
Dn brugte dine Kræfter

At tiene Herr-en Dag og Nat,
Det stræbte du kun efter,

Du gik all Verdens Lvst fordi,

Og naaede paa den trange Stie
En sod og salig Ende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:22:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dapsalme/2/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free