Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. A. Brorsoii.
93
707. Den store hvide Flok vi fee.
(Svancsangen. 1765. Melodieti angives i et Erenidlare »Studentermarseh·«)
Deri store hvide Flok vi see-
Som tusind’ Bierge fuld af Snee,
Med Skov omkring
Af Palme-Sving,
For Thronen. Hvo er’ de ?
Det er en Helte-Ska1«e, soiti
Af hiin den store Treengsel kom,
Og har fig toed
J Lammets Blod-
Til Himlens Helligdorii.
Der holde de nu Kirke-Gang,
Med uophørlig Jubel-Kla11g,
I hoie Chor,
Hvor Gud han boer,
Blant alle Englers Sang.
Her gik de under stor Foragt,
Mesi see deiii nu i deres Pragt:
For Thronen staaer
De Slagte-Faar,
J Himlens spræste-«Oragt.
· Sant er det, i saa mangen Nød
Tit Taare-Strøm paa Kinder flov;
Men Giid har dem,
Strar de kom hjem-
Astorret paa sit Sfiod.
Nu holde de, og har til besi
Hos ham en eevig Lossals-Fesi;
Og Lamniet selv,
Ved Livets Elv-
Er baade Vært og Giest.
Til Lykke, Kiempe-Samliug, ja
O tusindfold iil Lykke da,
At dn var her
Saa troe i foer-
Og siap saa vel herfra!
Dit har foragtet Verdens Trøst;
Saa lev rm eet-sig vel, og host,
Hvad dit har saaet
Med Suk og Graad,
J iusind’ EngleLvsis
Ophoi din Roli, slaae Palme-Tact,
Og siung af Himmel-Kraft og Magt:
Priis vcere dig
LCVindelig
« Vor Gud og Lammet sagt!
Aldeles endte Jorfattere
i tredie Tidsruni. A. første Afsnit 1700—1740.
708. Om Poeniteutse.
lEn uv og fuldkomnere banst Psalmebog, indkbolden des 101li Psalmrrn Fliohknbavm 17(s9.)
En syudig Mand, som laae i Svndsens Hvale,
Hand hørd’ en Røst af Hiinlen til sig tale:
Vaag op, vaag op, jeg vil dig rinder-vise-
Og see det Lovs, for Alle nu maa lyse.
Hvein er den, mig tiltal saa blideiige«s
Jeg er Guds Bud, som Sandhed dig vil sige,
Sov nu ei længer-, beed dig Gud miskuude,
Og svng med Fryyd i disse Naadieus Stunde·
Et iorgsuld Sind ej bede fand, ej synge-
Helst naar det er beladt med Spadsens Tvnge,
Den store Nood beklage Arm og Rige-
Bejamre dein derover fast tillige-
Naar Synderen til Gud sig vil omvende,
Gud hannem vist sin Naade vil tilsende,
Og paa deri smalle Livseiis Ved fremlede,
At haud undgange kaud den evig Vrede.
Den Svndige stood op og fant en Vise-
Hand vidste Gud niHicert’ og Mund at prise
FoersetsGii111t, som hand saae aabenbare,
Og deraf Sandheds Straalerne faa klare.
Lad,·Herre- Naadsens S ool end meer oprinde,
At jeg al Svadsens Jammer macr forvinde,
Husval derved mit sorginid Sind og Hiasrte
Og leeg min nsle Tilstand-o store Smerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
