- Project Runeberg -  Den Danske Psalmedigtning / Anden Deel, efter Kingo /
120

[MARC] Author: Carl Joakim Brandt, Ludvig Nicolaus Helveg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 Tredie Tidsrum A. 1700—1740.

- 741· En Aftenpsalme.

(·.poni. Ysbg. 1710. »Gott Loh ein Sehriit znr Emigteit««« Aug· ·fjern-« Feancke· s.)

Et Trin jeg atter har i Dag
Mod Evigheden vandret

Mit Sind, o Jesu, til dig drag,
J Troskab uforandret-

O Kilde, hvor as Livsetis Vand
Udsironimer, oes dog Liv og Aand
J mit afmcegtig Hierte.

Ieg tæller Timer, Dag og Aar,
Som synes mig saa lange,

For jeg fuldendes og opnaaer
Mit Maal, er jeg en Fange,
For du borttager nd af mig

Alt hvad endnu er drabelig-

Og jeg til Livet kommer.

Akit Hierte blusser af den Ild,
Din kierlig Brhnde tændte

S mig, da du af Verdens Vild
Mig diogst, og til dig vente,
Drr rst i mig, og jeg i dig,
Tog søges endnu idelig

Cn nærmere Forening.

O! at du kom, min Jesu, snart,
Jeg taeller hvert Minute,

Korn, forend jeg ved Dødseiis Fart
Mit Levnets Lod skal slutte;

Korii tog udi diii Herlighed,

See, hvor din Vruud sig har bereed,
Lg Landeme omgiordet.

Din hellig’ Olie jo er

Udgndet i mit Hjerte,

Du est mig selv i Aanden neer,
Skiondt jeg har Længsels Smerte-
Din Bruud siii Lampe smvtket har-
Og daglig dig i Møde gaaer
Med Ønske dig at savne.

Kom, er den langselfnlde Rost,
Kone, raaber din Veninde,

Hlm svger i dig all sin Trøst-

Hun Kriger, lad dig finde.

O kom- du Guds eeubaarne San-
Du kiender mig, min Brudgoin stivn,
Soin haver mig trolovet.

Dog stilles Stlind og Time hen
Til dit Behag. o Herr-e,

Jeg veed, du vredes eo paa den,
Som gierne vilde være

Jo for jo hellere hos dig-

Og derfor stræber idelig

At gaae dig ud i Mede.

Det er imidlertid min Roe-

At intet os tand skille,

Og at jeg dig min Brudgom troe
Tør kalde, det kand stille

All Sorg, thi Dagen kommer snart,
Da skal jeg holre Himmel-Fart,
Og Vrvllnps-Fest med Glæde-

Jeg takker dig, at nu en Dag
Har atter faaet Ende

Foruden Nød og Hierte-Nag,
Gid jeg ret maatte fiende

Din Godhed her, og haste frem
Til dig i hope Himmel-Him,
Hvor Solen aldrig savnes-

Er Fodeir troet og Knæet mat
Paa denne Himmel-Redsk-

Saa rek mig Haanden kraftig, at
Min Troe siki maa opreise,

Med mere Mod og Munterhed
At svge Himlens Hvile-Sted,
Og daglig did ovstige.

Miii Siel, gak frist i Troen frem-
Lad intet dig forskaffe-

Dit Maal, som er Jernsalem

Her oven til, lad trekke

Tit Sind fra Jordens Uselhed,
Hast, hvad du fand, ja slvv afsted
Med ivrig Laiigsels Vinger.

O Jesu, see, min Siel til dig,
Sin Stat, er alt opfaren,
Siiondt Legemet er dodelig,
Og lignes ret ved Snaren,
Det mig dog ilie hindre skal-
th søge dig i Himlens Sal:
Jeg er alt hos niin Jesiint.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:22:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dapsalme/2/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free