Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jak. Joh. Lund. 149
Skal jeg end i Kjodet lide;
Det til Gode tjener mig,
Driver mig fra Synd i Tide,
Skvnder mig, o Guld, til dig.
O saa vorder jeg beredt,
Modnes til en Evighed,
Ei ved Regii og Solskin ene;
Torten med og Storin kan tiene·
Ja, naar end min sidste Fieiide
Fordrer, jeg skal give tabt-
Skal jeg ham dog overvinde
Ved min Frelsers Jesii Kraft-
Han mig aabne skal en Dør-
Jeg har sagt at kiende sor.
Døden tiene skal til Gode,
Derfor er jeg vel til Mode.
Iss. Trøst for Døende-.
(s. J. Lund: Forsog i den hellige Poesie 1775. G. ist. Ev. Pslsg. Rk.205.)
Var glad, o Sieh og frpgt dog ei,
For du stal vandre ad den Vei-
Hvorpaa alt Kiod forfmcegter.
Omfavn din Brudgom Jesus Christ,
Hans Kierlighed dig trøster vist,
Og ei siii Trofkad negtet
Da, naar du intet mægter.
Naar jeg, paa Svgeseng lagt ned,
Cnd stielver i deri kolde Sveed,
Og ei et Ord kan tale,
Skal Jesus med sin Hvrdestav
Ledsage mig forbi min Grav,
Hans Lives Ord husvale
J Dødens mørke Dale.
Hait til siii Faders Velbehag
Htik udført al min svare Sag;
Han har Forsonirtg fundet,
Og den for mig, for mig, indbragt
JHiinlen, hvor han fik al Magt-
Paa ham min Troe er grundet,
Til jeg har Seier vundet.
Alt hvad jeg her forlife kan
S lifnidkommenheders Land
Vil jeg for intet skatte;
Udrives jeg af Venners Favn-
Det er mit Beste, deres Savn
Et Forsvn vil erstatte:
Giid samler de Forladte.
Her er dog al min Kundstab mork,
Her gik jeg i en vildsoin Ork-
Min Andagt i en Hvite
Af Synd, af Sorg forstyrres her,
Der skal jeg see Gud, fom han er ——
O vel, at jeg maa flytte
Fra en brosifceldig Hytte!
Den Smerte er en Overgang-
Og bliver Stien end faa trang,
Den dog til Livet fører-.
Ved Raaben vil jeg stride frein
Til Het«ren og til Himlen him-
Hvor ingen Pine rorer,
Hvor ingen Lyst ophører-.
Loksaligt er det Øieblik-
Naar jeg opdager Himlens Skik-
Som Tunger ei udsige!
Jhlandt fuldendte Sieies Tal-
Bestraalet af min Jesu, skal
Miil Klarhed altid stige
J Herlighedens Rigei
Hvad skal jeg da forstaae, o da-
Naar Støvet, som jeg iler fra,
Ei hindrer i at tckniei
Jndviet i den dybe Fred
Til evig, evig Salighed,
Skal jeg i Gud mig fenle —-
Den Kierlighed kun tanke.
O Trost« fordi er mig altid sodi
Og naar jeg kiemper med min Dob-
Skal jeg dens Kraft fornemme-,
Og anbefale da min Aand
J min trofaste Skaders Haaitd,
Og Jefmn aldrig glemme —-
«Det Haab ei kan beskiemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
