Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Tredie Tidsruin B.
1 740— 1800.
780.
Anden Juledag.
(Guidil. Psbg. 1778. Jfr. Ev. Psbg. Nr. 569·)
Han giennem stabte Himle brod,
Og mod Naturens Orden
Sig lagde t et Jomfrue Skiod
For at velsigne Jorden:
Den Søn af Evighedeit fod,
Gik frem i ror Natur- og bød
Den faldne Siaegt at leve:
Han bød den glade Evighed
At svnge om en evig Fred
Og Helvede at derve.
Hast, kronet med den Maiestaet,
Hvor·l1ied halt Verden skabte,
Koirr ned med Hinnnel-Borne-S)iet
For alle de sortabte;
Hait kom med ald deri Kierlighed,
Som Engleite opholdes ved.
O salig Engle-Orden!
Gior med vor svage Aand et Chori
Saa svnger Himlen og vor Jord:
Nii er der Fred paa Jordert·
O! evig Ære være Gud,
Som hersker i det Have !
Mat, Zions Datter, Jesu Brud!
Dit længselfiilde Ove!
Din salved Konge kommer her-
Htirl kom! see, denne Dageri er,
Som Kierligbedeii gloede.
Deri er, hvad Tanken ev kan naae,
Det største Under, Engle saae,
Og knap beskue torde.
Skielv Siele-Morder, stielv og tie!
Miil Siel tilbed din Skaberi
Sviixz dn deri søde Sang, hvori
Sig Evigheden taber-!
Vor G11d, som i det Have boer,
Hait er alleene god og stor,
Og evig er hans Ære.
Han-3 Verseits Glaris« han-I Velbehag
Korn ned til os, vi saae hans Dag,
Hairs Navri tilbedet vaer-ei
781. Fjerde Søndag efter Hellig Tre Kongen
Qndt-. Psbg 1778.)
Mcod der, min Aand! hvor Aanden svæved,
Da Tiderr laae i Fødsel-S Baand,
Da sammensatte Kloder herved
Sig op og op ved Almagts Haand;
Bliv! til dit Spri saaer Dagen fat
Ved hiiil Asgrundens sorte Nat.
Det lvsner alt, hvor er Afgrunden?
Her Sielen sank i Glæde hen,
Ved hvilteir Magt er Floden svundem
Jeg saae dig for, og nu igien,
Du, som kan svores overalt-
Dit talte her, og Vandet faldt!
Det flogted’ buldrende som Torden,
Da Jorden tog sin Skabniirg an,
Det horte over sig og Jorden
Etl Stemme fra sin Skaberinand.
Det svaiende til Hnler gik-
Og Jordeir faste Grændser sik.
Og Bjerget sig mod Skpeii reyste,
Og Delen sank ved Bierget ned,
Den sank, men over Vandet tnevste;
Deri lave Dal, da Strømmen gleed-
Betrvgget saae sig hopere,
Eiid Havet selv bag Grændserne
Der repser det sig vel og stiger,
Men falder i sin egen Grav,
Det for Sands-Komet rædsoiiit viger,
Sont standser mellem Jord og Hav;
Det raser t en varig Flugt;
Mell fra det tørre udelaii.
Naar Havet ind paa Jorden velter,
Og Bolgeriie de lne alt,
Naar Elementerne de smelter,
Og flyde, hvor det ganske faldt:
Svng da, min Siel, i saligt Chor!
Hallelnja, min Glid er stor!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
