Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—«i
156 Tredie Tidsrum B. 1740—1800.
784. Søndag Sexagesima.
(Guldbg. beg. 1778·1
Ieg veed, om denne Hvtte
S Dødeti brydes ned,
Saa skal dog Sielen flytte
Til Engle-Herlighed;
Hvor Grid er een i tree, !
Hvor alle overvættes
Skal glæde sig og meettes
I Guds Bestuelse.
Mit Suk er Lce11gfels-Flannne;
Og rystes Støvet af,
Er dog mit Haab det samme,
Jezx frygter ingen Grav,
Grtd midt i Døden stal
Selv til mit Væsen svare:
Mitt Evighed ikal vare
Midt i Naturens Fald-
Wkit Øde skal beskue
Hvad EnglekØpe seer,
de ud i hellig Lue
Min Siel midt i dit Leer!
Onrfavn din Salighed,
Deri Deel af Himlens Ære-
Som eengang dit skal bcere:
Var vaage11, strid og beed!
Deri Kraft, som vækker Døde-
Miu Gud! min Frelserel
Jeg gaaer min Dag i Møde
Med deri Fortjeneste,
Som Engle andres ved,
Demted dri mig beklceder,
Hvor stor er da min Hedder-,
Gud! min Retfærdighed!
785. Wkidfaste Søndag.
(Guldb. beg. 1778· Efter Davlds Psalm. 104, 10-14.)
O store Frhdetts Skuespil!
Naar Tanken gaaer tilbage-
Og tænker sig, hvad der var til,
For Tideii havde Dage;
Den leder smaalig om
J det umaalte Rum;
Den tænker-, vælger ud-
Den finder ikiuns Giid;
Alt autet bliver borte-
Den møder Grid, deu seer, og saae,
Hvor Kilde-Vceldet brister-,
Hvor Draaber blive til en Aar-
Soln sig bag Bierget lister,
Hvor Dyr laae tørstige,
Og stadig ventede
Det ubekjendte Vand-
Som mod nhestabte Laird
I blanke Bække iilte.
Hvor sagte Vaude sig maa fuoe
I Sommer Blomster-Dale,
Hvor- Vinter-Grout maae evig groe,
Og med siti Skjønhed prale«
Hvor milde Vande gaae
Paa Engens dugget Straae.
Hvor Dyret skrekket sprang
Fra Bækkens Sukke-Sang
Til Skovetts Vilderede.
Her fra sit Hjent paa Grenene
Sig muntre Fugle svinge,
Og for de Morgeitrodeit see,
De den en Lovsaiig bringe;
Den lille Nattergal-
Med Gienlhd fra sin Dal,
Gieutager Flehte Røst
Fra sit udspendte Bryst-
Og vidner om sili Skaber.
Alt gloede-3 Ved det søde Vand,
Soin ledsker hvad der lever-
Hvad feede Dale bære kan-
Hvor Greden svanger svaver;
Og Bierget, torker du?
Nepi du dednggcs uu;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>