Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T-
Birg. Cath. Boye.
159
Folg med paa Bierget, folg hans Fiedi
Som Elisaeus fulgte med
Den elskede Elias; «
Beed saa hengiven- som han bad;
O! lad os aldrig skilles ad
Forklarede Messiasi
Hans Svar
Du har:
Veer kun roelig«
Folg mig troelig,
Staal din Plage! »
Jeg er hos dig alle Dage-
Her staaer hati nu som Livets Helt,
Der ligger Dødens Veelde fæll,
Her alt hans Guddorn ligner-
Han breder sine Heeltdet ud,
Og soiit Forsoner, Konge, Gud,
i Sin Chendom velsigneri
i Bod og
Sin Flok,
At de skulde
Tilliidsfulde
Vente efter-
Som hans Vidner, Aandens Kræfter-
Og som hatr dette talede-
Ert Skhe mod Bierget dalede,
Og shnlig ham henriver,
Han over skabte Hiinle gaaer
Derhen hvor ingen Tanke naaet-,
Hvor Guddom er og bliver-
Meii de-
Som see
Deres Herre
J sirt Ære,
O hvor gierne
Fulgte de eh Jacobs Stierne!
Det ftabte Oye prøvede
Sin Kraft, og mens de stirrede,
Ham Evighed omgiver;
Og de, som svage Lammets Sang
Sig ned igiennem Skher tvang
Med Vidne: Denne bliver
Saa vist
Tilsidft
Jordens Dommer,
Ja, han kommet-,
Glade Skarel
Som J saae ham nu opfare.
Halleluja! min Frelsere
Skal jeg igien i Skheir see
Som heele Jordens Dommer,
Han i det hopeste opfom
Og lagde Feengslet fangen, hvor
Kiin Moriheds Slaver kommer-.
Ære
Vare
Dig den største-
Sidste, første-!
Ja! dn kommer
Levendes og Dodes Dommer!
788. Femte Søndag efter Trefoldighed.
iGuldb. Pska. 1778. Efter Davids Ps- 10«i« 19—25.)
Naturen sov ved tendte Natte-Fakler,
Ved Millioner stinnende Mirakler,
Som fra den lange Nat først tindred’ ud,
Og rulled’ hen ved Skabermandens Haaden
Hvorhen, o Nat! jeg deres Kreds ehkiender;
Men nok din Gud.
Ieg kiender hattt, som styre1« selv der oppe
I Ligevægt det Tal uhyre Sit-ophe-
Deis velte sitl snitring en Smule Jord;
Han staber Dag, og ald Naturen smilet-,
Han staber Nat- og ald Naturen hviler.
O! Giid er stor-
Du drog dit Skint, meus unge Løvet brole
Ved Ran og Rov, og sig i Blodet føle-
Dn maae, thi Lovenes Raab er Raab til Gud,
Vansmaegtet snart den intet Ophold tiendte,
Om ikke Gud blant Opholds Midler endte
Din Skygge ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
