Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bit·g. Cath.
Vove 161
790. Nittende Søndag efter Trefoldighed.
iGuldb. Psbg. l778. Efter lssde Daoida Psalnie. Afk. Ev. Psbg· Nr. 22.)
Alvidendei dit Øde mig randsager,
Miii uiidforte Tanke du opdaget-,
Du omkringringer selv min Stie og Leve,
Og mine Veve.
Der intet Ord kan fra min Lade falde,
Som du jo veed, du kiender grantdem alle,
Mit Varer blev, og ligger for dit Ove,
Uspoklig Hove!
Forundringsfuld jeg til mig selv mig sænket
Mit Oves Kraft, og det, soin hos mig tanker,
Jeg-føler og ved Almagto Vink anvender-
Men ikke kiender.
Hvor gaaer jeg hen, og dit kan ikke solge««3
Kan nogeii Flugt mig for dit Ove dølge?
Gud! foer jeg op, hvor høres Engle-Tone,
Der er diii Throne-
Og kreb jeg ned i Gravene skumle Hule,
Kand Helvede mig for dit Øde skiule«s
ka om jeg var, hvor Morgen-Iioden giver
J Purpur Skyer.
Saa laae jeg ep nkient for dig begraven
Som huled’ Havet.
Og kunde jeg mig ind i Natten svobe,
Saa skulde den, soiii Solens Lys mig røbe;
Thi Moi«ket soin du om Natiireii hænger.
Dit giennemtrirnger.
O Gud! diii Haand har dannet disse Lemmetz4
Jeg foler dig, og drevende fornemmer
Eii Siel, o Guds som beder kun om Eviie,
Dig ret at nævne.
Den Glæde, soiii jeg ira diki Naade sauker,
Den leder mig frit Tidens snevre Skranker,
Naai« jeg opvakkeo, skal jeg evig være
Hos dig, o Herre!
O, viger bort, ugudelige Daarerl
En Guds Vespotter kun mit Hierte saaret-,
Dit store Versciis Fiendek, o Herre!
Sk.1l mine være-
Nandsag mig, Giidl prov mig til alle Tider-!
Og hold mig kast, der, hvor du seer jeg glider,
Ja! var jeg der, hvorved ald Tanke derved-, i At naar eengang mig Evighed onifavner,
Hvor Havet sig fra første Udspriiig hæver, ’Je93 dig eh savner!
791. Tre og tyve-ude Søndag efter Trefoldighed.
lGultln Pslsg. 1778.)
.
Leg Dage, Gud! til Kongens Alder!
Velsig11’ dit selv hans Leve-?lar!
Hatis Throne staae til Verdrii falder-
Til Jordens Grund i Luer staaer!
O Kongers Guds vort Siik annam,
Vi bede dig: velsigne ham!
lLad Sandhed trindt om Thronen svare,
Og lad den søde Mistandhed
Haan Siel opfylde og bevare;
Saa krones Rigeim derved-
O Kongers Gud! vort Suk annami
Vi bede dig: velsigne ham!
Deri taastr Malmedigtnina» li-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
