Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Tredie Tidsrum B.
1740—1 800.
Blev skabte for det Øieblik-
Hvori den her skal svimle?
Oval, om du kanst, du Dødens Beti,
Det Aandedrat af Skaberem
Hvormed drr blevst begavet!
Ak viid: i Siclens Evighed
Er Tiden, som du tiedes ved,
Krrii soin et Stent i Havet!
Og dig, Asgrimdens fodte Træl,
Din Skabers trodsende Redel-
Mit Forbuitds Overtreeder;
Dig er det tungt at lnttres her
Ved snart forsvundne Lidelser,
Til iidegrendste Glæder-·.C
Fra Evigheder saae min Aand,
Hvad Hielp, hvad Tugt, hvad Drist, hvad
Baaird
Miii svage Vandrer træder-.
Den lærte selv din Siel fin Gang,
Den sagde dig: min Vei er trang,
Og Livets Port er snever!
Vil du da stcerl, foruden mig,
Tilsynde og tiltrodse dig
Hvad Almagt har i Eie«.3
Hvad, eller vil du, at jeg svag-
Din blinde Lune til Behag-
Skal andre Viisdoiiis Veie?
Vei Aaget, som dn bccrer paa!
Kan dine Smerter ei forgaae«s
Kan ei din Byrde lettes?
See dog omkring. —- Koin dem ihii
Som bærer tisold meer end du-
Og ei saa hastig trettesl
Stod, til Ustadighed bestemt,
Har du før aldrig hørt, og glemt,
Din revsende Paaminder«s
Har du for aldrig i din Graad
Fornummet Lindrian, Trøst og Raad,
At nu dit Haab forsvinder-!
Dit seer din Sorgz·inen taust du see,
Hvad om et Øieblik skal skee;
Hvor længe deri skal vare?
Veedst du om jeg i Morgen vil,
At dit med Tak skal smile til
Diir overvundan Fare?
Dog nei, dii føler dig for svag,
Dit taaler ei saa haarde Slag,
Du vilst nndslve din Bordet
Hvi flyer du da paa Ulvens Vei?
Mit arme Lam, hvi tyer dir ei
Til din trofaste Hvrde«s
O du, sonsi blind vil styrte dig
Blaiit dern, der spotte med dit Skrig-
Oii iildreel Ved din Smerte.
Hvoi« tit, hvor tier-ligt har min Røst
spaatrhglet dig mit Haab, min Trøst-
Min Lise sor dit Hiertei
Blev da dit Nag- dit Uhirld got
Ved grumme Fieuders kolde Spot,
Ved Venner-S bittre Klage?
O foel de Fronimes Graad, som stod,
Foel Ondskabs Latter ved diii Død-
Og vend endnu tilbage!
O Elittet du, som tret og mat
Forvilees i den skumle Nat-
Hvis Bryst min Fiende saaret-;
Raad kun! paalaid mig i din Nød-!
Korii til mig, at jeg i mit Stin
Maae stille dine Taarer!
Dog Arme, nei! dit haarde Sind
Vil, at du for skal dræbes blind,
End frelses, om du troede!
Dit viist undfipe mig ved et Mord,
Ved haanlig Vantroe til mit Ord,
Ved Trods mod den Algodel
Her da endnu, hør sidste Gang
Miil Naades hoie Var-selilang!
Hør den paa Nattens Bredde!
Og rører den dig ei, da stielv
For det, hvorfra min Varsthld selv
Kan evig aldrig redde«x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
