Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nordahl Brun.
197
Saa taler han og koster op de Hænder-
Hvori man Korsets Marker endnu kiender,
Nir daler ned en Skoe paa Biergets Top.
Til sidste Stund sig selv vor Frelser ligner-
Hati hæves alt, men endnu dog velsignet-,
Naar han far op-
Plan seer saa langt, som Poespn kan række-
Mitit Hænder vil til hine Egrie strække-,
Hvor den, vor Siel tilbedet har, forsvandt;
Men Tankerne kan endnu længer folge,
Trods hver en Skoe, som vil vor Frelser dølge,
De ham dog sandt.
EMin Siel siig op, og see ham der tilbedet,
Hvor Thronen er af Evighed bereedet,
Hvor Himle sinnge om den Gud og Mand,
Om Jesu Død, vor Frelse og hans Sener,
Og om den Arv, som du blandt Engle eper
J Glædens Land.
Nvst Støvet af, adspreed den Lyster-o Taage,
Som hviiler tungt paa Verdens Ovneiaage,
Forsmaa kult her den falske Æres Glands.
Hvad Krone skal den paa dit Hoved sætte,
For hvilken Engle selv i Himlen flatte
En Sepers Kraiitz.
Bort Verden, bort med hvad dn kalder Glæde-
Jeg heller vil deri trange Vev beircede,
Og bære Livets Byrder, Kors og Baand.
O Jesii da, naar alle Baand skal briste,
Saa frcls min Siel, og hør dog dette sidste:
Annain min Aand!
Da skal jeg op til dig i Himlen fare-
Og see dig der, og see den Engleskare,
Sorn tiener dig, og see mig selv blandt dem,
Og see den Stad, som ev er bygd medHænder,
Som ingen Nød og Suk og Sorg eh kiender·
Der er mit Hieitt.
X
849. Pintzefaksterr.
(J· N- Vran: Evangeliste Sange Usli. Isr. m-. Nr- :388.)
Aand over Aander-, kom ned af det Hove,
Evig med Fader og Sønnen en Gud!
Kom, vore Siele tilsammen at sove,
Kom, at berecde den himmelske Vrtid;
Kalde, forsamle og Jesum forklare-
ngge Guds Kirke-, oplyse harts Folk.
Det er din Gierning; lad os den erfare,
Konr, du Guds Kierligheds mægtige Tolk.
Wieegtigste Frelser-! dit hævner dig Herlig-
Sender os Aanden, Forjættelseits Pant.
Nu blev Forsoningen vigtig og herlig-
Troen ersarer bii Løfte er sandt.
Vidnerne krones med brændende Tunger-,
Hver af dem taler det Sprog som hatr vild’,
Vræ1rdcr i Aanden, Forloste, og siunger
Hannetti til Ære, som tændte dcn Ild.
Ypperste Trosteri din Ollie lad flyde
Jttd udi Hierternes dybeste Saar,
Stvrk os i Striden og giv os at nyde
Frugten af Frelsen, som alting formaaer-,
Skab indeni os fornyede Hiertei·,
Leed os i Sandhed, ovhold os i Nod,
Gior os taalmodige midt under Smerter,
Veer dit vor Kraft og vor Trøst i vor Deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
