Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
Clatis Frimamn
209
Om jeg af Sindets Gaver sit
Et Maal, som Andres overgik,
Om jeg, sotn Salomo, var viis,
Om alle talte til min Priis-
Da vee mig dog, om min Forstand
Ei til Guds Ære vendtes an.
Om seg end kunde Skrifterne
Forklare, og ei feilede
Eet Ord, een Prik, maaskee den dog,
Som tusind Gange mindre klog
Kiin trolig følger Dydens Vei,
Er større kiendt af Giid, end jeg.
Og, om af gode Gierninger
Et nogeii kunde regne fleer’,
Om intet Øie saae, jeg faldt,
Om jeg blandt Helgene blev tallt,
Hvad var dog min Retfærdighed?
O Gud! du saae, hvor tidt jeg gled.
Den vdmvg Aand, o Gud! mig giv-
Sont pwder sande Christnerz Liv!
O! lær mig, i min egen Bami
At skne klart, hvor blind og arm
Og nogen af mig selv jeg er!
Gud! mine Feil barmhiertig vær!
866. Den Ringes Trøst.
(Cl. Frimanm Meste. originale Psalmer ij
Mon kun, o Gud, den høie Stand
Du kroner med dit Gode?
Og træder under Fod deri Mand,
Sotn kun i Hytteit boede?
O nei, velsignet væi·e dig!
Ditt Naade er din Almagt liig,
Den Ringe du ei glemmer.
Den Soel paa høie Herre-Mtiur,
Som straaler der saa herlig-
Moti ,den det ringe Hytteskuur
Omfavner mindre kierlig?
Mon under straabedcekte Tag
Et træder samme Lvs og Dag-
Som giennem ghldtie Karme.
Nkori Jorden nægter den sitt Fru-;t,
Som deri kun dhrke vilde?
Mon Torsten ei kan blive slnit
Saavel af Daleticz Kilde,
Som af deri kiobte Herredrik,
Der kun om Herrebordet gik
Saa mangen Gaiig til Spilde.
Og Kiernen i det Havrestriia,
Som Hyttemanden hoster,
Og hvorrned sig og sine Smaa
Den danske Psalniedigtnissg. ll.
Mod Vinteren han trøster,
Gier den ham mindre stærk og mæt
End konstlet kongelige Net-
Som tidt med Keede nodes«s
Og mon dens Bem, som sidder høi
Paa Templets Stolpe-Sæde,
For sinder til dit Hjerte Vei,
End dens, som knap tor træde
J Tempiet ind- og seer sig om
Ved sidste Bænk det mindste Num,
Hvor hait sit Knæ kan boie2
Og mon din Himmel, gode Gud,
For den staaer mindre aaben,
Som bcer siii pialtet Armods Kind,
End den i Purpnrkaabencc
Og mon det hoie Engle-Chor
Deri Ringeste paa denne Jord
Sit Hinnnel-Sanifund nægter?
" Din Sem- som ned fra Himlen kom-
At stifte sikt et Rige-,
Moti hait sig til sin Eiendom
Udkaared’ kun deit Rige?
Naar ncegted’ han siit Hielv og Trøst?
Naar hørte han ei Veemods Dit-stik
Naar skpede haii den Arme-!
i t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
