Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ciaus Frimaun.
211
Nei, mig stal ingen SpaadomORost
For-styrte Freden i mit Bryst,
Lad Daaren saadant yorei
Ei blader jeg i Drommebog,
Og ei forstaaer jeg Fuglesprog;
Hvad mig ei klog kan giøre,
Hvad skal jeg saadant høre?
Opvaagiiet uden Hierteuag
Velsigner ieg den nye Dag-
Som lyser for mit Øie;
Med hans forborgne Raad tilfredss,
Som storer hele Verdens Kreds,
Forlader jeg mit Leie,
Og vandrer mine Veie.
Og omendskiont en Greededal
Paii Livets Vei mig mode skal,
Vor dette da mig skrække?
Jeg veed min Giid er ogsaa der,
Jeg veed hcm selv min Leder cr;
Vil haii mig Haanden række-
Hvad skulde da mig strakte?
Velsigtiet vcere, Gud, dit Nav11!
Du fører os fra Moms Favii
Til hoie Graahaars-Lllder,
Du smelter os as Forsvns Haand!
Du stienker oo frtmodig Aand!
Dit hører den, som kaldet-!
Dit reiser den, som falder-»
869. Kirkens Trøst.
(Cl. Frimaum Nye-ste- orlginate Piat-nei- 1791· fou Evang. Nog. Nr. 540.)
Som Klippeii staaer i Stormens Stund
Uwstet og urpgget,
Saa hviler paa siii faste Grund
Hvad Herrett selv har bygget;
Hvad Himlens høie Gud
Sig selv har kaaeet ud,
Den Herrens Helligdom«
I Gmnd at styrte om
Hvo er, som dette tænker!
Guds Kirke staaer, og staae den skal —
Lad Ondskabs Aand med Sine
Forsamlede i Tusindtal
Kun storme, tordne, lvnei
Kun lidet frygter den,
Den har sin Hiornesteen,
Den har sin Muuk og Vold,
Deki har sit Skjul og Skiold,
Ja, selv er Giid dens Værge.
De Pile, Moriheds Forste skiod
Mod ham som Kirken stifted,
Omsonst dem alle ud han skiod
Omsonst haii dem forgified;
J Troens Rustning stod
Vor Jesus bain imod-
Med stumpet Braad igjen
Besiiceunnet veeg han hen,
Vor Jesus stod med Ære
I denne Rustning mens vi staae,
Hvad kan da Moriheds Rige
Med al siti Magt mod os formaae-?
Tilbage maae det vige:
Selv Gud iblandt os boer!
Deii Trøst hvor er den stor!
Ja, Herre! hos os vwrk
Og viis dig, som du er,
Vor Gud og vor Beskicermeri
l4-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
