Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Zetlitz.
231
—Ben-o Deilitz
905. Skion Jorden er og rig paa Glæde.
(J. Zetlitz: Psalmek 1795. Isr. Evang. Reg. Nr. 15.)
Stion Jorden er og rig paa Glæde
Og Himlens lhse Hvelving stærk,
Dog stal de aldes foltr et Klæde,
Og falde hen, som Afmagts Værk
Men han, hvis Vink detn kaldte ud
Fra Intet, han er evig Gud.
For Tiden blev, for Solens ere
Girv Lys og Liv til Verdener,
For der var Mennesker at fine,
Hvor god og unegtig Herretr er;
For henrykt Zeraph stamined nd
Hans Lov, da var han evig Gud.
Om alle Ting i Verdens Hænder
Forkrpstes, knuses- snmldre hen:
Om hele Himlens Hasr forbrcender,
Til Jntet styrtende igien,
Oni al Naturen slettes ud;
Dog er han, og er evig Gree.
Soel stiger-, skinner var1n, og daler,
Nat iager Dag, Dag Nat paa Flugt,
Ncr Jordeir med sicr Rigdom praler,
Og nn dens Forraads Huus er luft-
Alt virvles i Omvexlinger,
Men evig Ger deri samme er.
Du Her-re, var og er deri samvir-
Dn bliver uforanderlig.
. Saa skal der Haab ei staae til Skamrtre,
Sotlr jezr grundfadstet har paa dig;
Du frelse kan og frelse vil,
Har evig Magt og Lyst dertil.
Saa svinde tnn al iordist Glade-
: Saa svige kun hvert jordist Haab!
Tvarrg Smerte Øiet end at græde
, Og lærte Læben Klage-Raab-
J Fryd min Sorg dog ender tit-I-
T Thi du er Gud evindelig.
906. Halleluja vor Gud er stor-·
(J-Zetlitz- Psalmkkjegkn Ikk.-Evaag.szisog. Nk·9.)
Halleluia vor Giid er stor,
Hans lede ridetr Ende;
Himo Vink fremkaldte denne Jord,
Herres Bliv bed Solerr brænde
Oli hele Firmamentet orn
Etaae Vidne-r, som
Hans Almagts Lov erkienda
In Herre- Herre! Himlene
Fra dig sit Udsprirlkr leder,
Og Jorden, som der dannede,
Tit store Navn udbreder;
· Paa Alt dit Gnddemsprceg er satk
Og Dag og Nat
Dirr Vaidcs Priis udbreder-
Knn lidt af hvad din Haand har giort
Mit svage Sorr opdager;
M en dette Lidet, o hvor stort!
" Det ganske mig henrnger,
Jeg stndfer —- hrnt—hkt raaber ud:
Han, Gire min Grid»
f Han giør hvad ham behager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
