Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. S. Grundtvig.
313
1042. I Dødens Stund tænk først og sidst.
(erdisk Kfrfetidetlde 1837 Nr. 19. Efter: 0 kkisiiv skilt snnhuzsn Hest-, ei datsZs-siunilts, Jcsiim lidet-)
I Dødens Stund tænk først og sidst,
Nedslagne Siæl, paa Jesus Christi
Naar Hjertet kommer Ham ihn,
Det føler ei til Dobeiia Gru-
I Mai-as Broiid det beste Vand
Endnu ved Træ forsodes kan-
Ved Koxfets Tra- i Christi Dod
Bli«er Malnrt-Kalken honningsod·
Paa Kvisten skion af Rose-Rod
Der vor-er for al Vaanre Bod,
Og der, i Lo af Livets Tra-,
Trods Dyr-deres Storme sindes Lie.
Der Mand ei døer, men kun hans Kval,
For Grav sig aabner Himlens Sal,
Haii doer kun bort fra Verdens Kiv,
Og fødes til et evigt Liv.
Ei mistet er deri Hjerteng Ven,
Som skal med Glæde sees igien!
Han ei forsvinder-, som gaaer frein
Fra Taage-Land til Lysets Hjem.
Stirl bittert da vi græde her,
Mens hvilig de sig skyde der,
Som over Verdens vilde Hav
Vor Frelser Vor til Himlen gav?
Skirl her vi bære Sorgen sort
For dem, der alt ved Himlens Port
Jfortes Kappen, hvid og reen-
Ombyited Kors med Palme-Green?
Nei, Drottetr over Dod og Grav
De Fronimes Taarer tarrer af,
Som med siir egen Straale-Haand,
Med Trosten i den HelligsAaiidi
Som gyldne Straaler gaae fra Sol,
De siunge da for Lainmets Stol
Et »Ære være Gud-« med Fryd
Til tusinde GrilispHarpers Lyd!
Mens Strænge-Leg og Gantirtens-Kvad
vavlde Christi Hoveditad,
For Salige, som boe deri,
Nu Taarer fleer ei stride vi-
Siilsmissen tung vi glemme nu
Og komme Samlingen ihu,
Hvor ei der sindes Sorg og Nod,
Hvor ei skal naxoiies Synd og Dødt
For Doderi faae vi Alle Bod-
Naar troe vi tan, at Christ opstod,
Da trindt os her vi see i Speil,
Vor Frelser bryde Graveno Segl.
Saa Morgensolen, død i Kveld-
Forgylder herlig Sky og Field:
Saa visner Eng i Efteraar-
Men gronnes blomstrende i Vaar-
Saa falder Lov, men springer ud
Af Kvist igieii paa Herrens Bud,
Og frugtbar-i vor-der intet Fro-
For det sig sinder i at døe.
Saa er og Palme——Fuglens Kaar-
Naar den har fyldt fin Alder-o Aar-
Den i sin Rede smelter hen,
Melr staaer guldkanimet op igien.
Opreiser Herren og forner
Saa Alt, hvad ei Opløsning skyer,
Da er for os en afgjort Sag
Opstandelsen yaa Dommedagi
Gak ei i Rette med diii Gud!
Hait tog kun, hvad han laande ud,
Og sod er Himlen i hans Favn,
Hoilovet være Herrens Navn !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
