Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Det Nittende Aarhundrede.
Ophorte Solens Lod og Varme,
Da vioned snart alt Kjod som Hv-
Mett lnktes dine Naades Arme-
Da maatte Sjælene selv døe;
Det fole vi med Angst og Gut-
Og bede: Gud, forbarm dig nu!
Dog kunde end en Moder glemme
Hvad under hendes Hjerte laae,
Du, Herrei vil os aldrig glemme,
Det Trostens Ord lod du udgaae;
O kom da naadig os tyn-
Og hor vor Bon: forbarm dig nu!
Dit gav og Alt, du gav os Livet,
Men Sjæleils største Trang du seer,
Afhjeelp den, siig: dig er tilgivet
Din Synd, men spnd sra nu ei meer;
O Fader! hvo er god som du·.2
For Jesii Skyld forbarm dig nnl
For Jesit Skyld, ja kjære Fader!
For hans Skyld haaber Hjertet end,
At dit det arme Barii ’forlader-,
Som angerfnld tyer til dig hen;
For Jesri Skyld, trods Angst og Gru
Vi bede: Gud! forbartii did nu!
1083.
Kjender du det lille snevre Kammen
Aandelige Sange 1834.)
Kjendet- du det lille snevre Kammer-
Der har Rilm til Een, men ei til Fleer,
Hvor alJordens Sorg og Jordens Jammer
Ikke saaret, ikke ængster meer-?
Kjender du den stille, sorte Vugge,
Ingen Moderhaand bar revet don,
Og dog slumrer udeii Graad og Sukke
Vi saa sodt, saa fredeligt i den?
LEngsteo du for denne morke Bolig ?
Ogsaa jeg var engang angst svin du-
Merr nu er jeg ret med deri fortrolig,
Nu jeg seer den uden Angst og Gru-
Sporger du, hvo der mig da har givet
Denne Rolighed i Sjæl og Sind,
Hvormed Blikket jeg fra Jordelivet
Veitde kan og see i Himlen ind ?
O saa kan jeg med et Navit dig svare,
Som staaer dpbt indsluttet i min Fav11,
Og du skal med Himlens Engleskare
Ydran bøie dig- for dette Navn!
Jesus Christus! Dodeiis Overvilider,
Livets Fyrste, Gribs eenbaarne Som,
Han har viist mig, at en Dag oprinder
Hist bag Gravens Mørke, klar og stjoii.
Han har vidnei, at det Stod, som begges
Melleiii fire snavre Fjoele ned,
Eengang ved hans Gnddoms Røst opvakte-J,
Og ifdres Uforkrccnklighed.
Derfor til de Elsktes Grav jeg trader,
Takkende Guds skjulte Fader-Raad,
Om end Øiet bittre Taarer græder-,
Det er ingen haables Hedning-Graad.
Det er Taaren, som min Frelsers Øie;
Selv har faldet, meiis paa Jord han gik,
Da fra Vennetts Grav, haji mod det Hoie
Heevede sit hellig-store Blik,
Derfor med en stille Bort jeg iceuker
Tidt og ofte paa min egen Dyd:
Giv, naar man mit Støv i Gravenscrnken
Sjæleil hvile maa i Jesu Skjodi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
