Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels-, Broder og H. A. Brorson 367
ligt Liv, er retscerdiggjorende, i Modsætning til den rette Lære, at Livet er
Frugten af den ene-retfærdiggjorende Tro. Da Brorson selv havde opsordret
til at fiemkomme med disse Betanleligheder, vilde han heller ikke strax beraabe
sig paa Bogens Autorisation, og søgte forst at gjendrive Præsten, i hvilken
Anledning han vexlede adskillige Breve med hamz men da dette ikte vilde lyk-
kes, indstillede han Sagen for Kirkeeollegiet. Efter adskillige vidtløftige For-
handlinger endteo den med , at Niels Toxen efter Broderen Manasfe’s Død
blev asfat for sin Ulvdighed, ved et kongeligt Reskript dat. d.26de Marts 1746,
der iveerksattes Aaret efter, men paa denne Sagens videre Gang havde Vror-
son ingen Indflydelse, efterat han forst havde indanlet den. Neppe kan vistnok
Brorson’s Forhold ved denne Leilighed ganske billiges, at han nemlig forst, i
den Tante ved theologiske Grunde at ville overbevise, opfordrer til at frem-
komme med Betænkeligheder, og senere, da dette ikte vilde lykkes, benytter disse
som Klagepunkter for Vedkommendes juridiske Foresatte, men det er en For-
virring som en Biskops halv pastorale, halv juridiske Stilling saa let giver
Anledniiig til.
Udentvivl var det ogsaa nærmest denne Sag, der foranledigede Siaellands
Bistop, den bekjendte Peter Hersleb, til sin haarde Dom over Brorson, naar
han i en Klage til Fredrit V over Kcrieeollegiet kalder ham »en god men
eenfoldig, ved Svaghed og Hypoeondri fast uduelig Mand-· (J.Moller, Theo-
logisk Bibliothek V, 1813), idetmindste kornmer han i Klagen flere Gange til-
bage til denne Sag og omtaler den da paa sin sædvanlige farkastiske Maade.
For at godtgjøre det Uretfærdige i denne Dont har Proost Daugaard med-
deelt flere Oplysninger om Brorsons Embedsforelse, der tjene til at fremstille
Brorsorr som en Mand, der nidkjcer i sit Embede ingenlunde manglede den sor-
nodne Kraft til at revse hvad han fandt strafvcerdigt, om han end af Natu-
ren mere var tilbøielig til Mildhed og Sagtmodighed. Saaledes soresaldt der
A. 1753 netop tvende Sager, hvor han havde Leilighed til at vise detz deri
ene mod en Præst i Nvtir·fe og Give, Haasurri, der ved sit forargelige Levnet
foranledigede Bistoppen til efter gjentagne frugteslose Formaninger at andrage
paa hans Afsaettelse, hvilket ogsaa blev taget til Folgez den anden mod en
Candidat, Sebastian Franck, der var kaldet til Aastrup, men da hans uforn-
melige Levnet var Bispen bekjendt, sendte han Kaldsbrevet tilbage til Kak-
sation, hvorover denne tillod sig meget fornærmelige Yttringer imod ham. Der
blev nedsat en Provsteret, men da Franck for denne tog sine Yttringer tilbage
og forpligtede sig skriftlig til for Fremtiden at vise en anstaendigere Opførsel-
formeente Bistoppen selv, at Klagen maatte falde bort. — Paa Landemoderne
formaaede han hyppig Præsterne til Samvittighedsfuldhed i deres Embeds-
forelse og dadlede navnlig den Uskit at »adskillige Præster af blot Magelighed
uderr anden vigtig Aarsag lade deres Prædiken for-spire ved Andre, særdeles ved
Degnene« ligesom og »at mange gik saa nforberedte paa Prædikestolen, at de
selv neppe vidste hvad de vilde sige, saa at endog den menige Almue kunde
forstaae det og stode sig derovers«z hvorfor han paalagde dem, »at samtlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
