Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Niels, Broder og H. A. Brorson.
Præster herefter i en dertil indrettet Bog skulde indføre idetmindste en udforlig
Disposition over deres Prædikener, saa at de kunde forevise den paa Prov-
stens eller Biskoppens Visitaser«. Da han derfor engang hørte at en Præst
paa Mang, Thorning, havde ladet en Prokurator fra Ribe prædke for sig-
tilskrev han Præsten en alvorlig Jrettescettelse. Ved en af hans Visitaseis
blev den lille O Veeno i Limfserden et Sogn for sig; tidligere havde den
hørt til Hjernt og Gjemsing, men da Sognets Præst Jer-min ikkun sjæl-
den kunde besørge Tjenesten der, fik Brorson ham til at afstaae nogle af Kal-
dets Judteegter til den nye Sognepreest. —- Herolebo Dom over Brorsorr
lader sig ogsaa fuldkommen forklare af hiins Charakteer og theologiske Stilling;
i sin fremrhkkende Alder blev Hersleb altid mere misfornoiet med den spenerske
Indvirkning, og da han nu i denne sin Klage ret vilde give sin Harme Luft
over General-Kirke-Jnspections-Kollegiet, der var et Foster as denne, bedomte
han dets Venner, blandt hvilke Hygom saavelsom Brorson isærdeleshed horte,
med samme eensidige Bitterhed, hvormed han bedomte Kollegiet selv.
Imidlertid kan han vist have Ret i, at Vrorson mere var en mild og
godmodig, end en haard og streng Charakteer, ligesom og deri, at han as Na-
turen var tilbøielig til at betragte Livet fra en mørk Side, en Tilbøielighed,
der maatte sinde Næring ved den religiøse Retning, han tilhorte, og som stun-
dom i den Grad betog ham, at den gjorde ham uskitket til alt Arbeide. Til-
lige skal han bestandig have følt sig meget trykket as sine okonomiske Forhold
endogsaa efterat han var bleven Bistop, da der netop paahvilede Embedet
ufeedvanlige Byrder, endskjøndt han dog ogsaa i denne Henseende stadig havde
Leilighed at erfare Kongens særdeles Gunst. Imellem disse Besvcerligheder var
ogsaa den, at Bifpegaarden var saa forfalden at den ikke kunde beboeo, Bror-
sonkjobte da Andero Vedel’o beromteGaard, Liliebjerget, saavelsom Blaagaard,
og denne sidste blev den senere Bispegaard, medens Liliebjerget solgtes til en Skole-
holder.——Han-3 Familie var meget storz da Brorson blev kaldet til Bistop dode
hans første Kone, efterat have født ham det trettende Barn, der fulgte Mode-
ren i Graven, hvilket Tab gik ham meget nær-, og som al Sorg virkede hæs-
tigt paa ham, varede det længe førend han igjen kunde vinde sin Fatning,
hvorved hans Ordination blev udsat flere Maaneder. Senere indtraadte han
dog atter i Ægteskab med en, anden Datter af den ovenfor nævnte Provst
Riese, hans Broders Svigerfader, og havde med hende tre Børn, as hvilke
den ældste Christiarr Brorson senere blev Sogneprcrst i Varde. J det daglige
Liv var Brorson, naar ikke Tungsindigheden beherskede ham, munter og
omgcengeligz han pleiede gjerne at tilbringe sine ledige Timer med Sang og
Musik, hvoraf han var en stor Ynder. Derom bliver man ogsaa mindet
ved Melodierne til hans Psalmer, som han gjerne digtede til Toner, der
dengang vare meest afholdte, og Valget skal efter Kjenderes Dom bevise, at
han havde Ore for at træffe de rette.
Samtidig med sin Broder, Bispen i Aalborg, erholdt Brorson den theo-
logiske Doctorgrad 1760 ved en Dissertation de vexillo eeelesjæ. Meir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
