Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376· Tvge J. Rothe.
kort Tid ansat som Kommitteret i Generaltoldkammeret, men tog snart sin
Afsked, kjøbte Tvbjerggaard ved Slagelse og erhvervede sig, som Landmand
her i en Række Aar, de noie Kundskaber til vore Landboforhold, som han
siden lagde sor Dagen i sine Skrifter i denne Retning. Medens han opholdt sig
her paa sit Gods, var han valgt til Vieelandsdommer, men da Strsuensee kom
ved Roret, kaldtes T. Rothe til Kjøbenhavn og ansattes i det nye Finaiits-
kolleginm, hvor han tog varm Deel i Regieringens Reform-Pla11er til Bonde-
standeus Bedste; men virkede for kort til at udrette noget Bethdeligt· Da
Strueiisee var styrtet, ansattes T. Rothe som Amtmand i Segeberg, men
Tideri til de Forbedringer i Bondestandens Kaar, Rothe stadig-virkede for,
var endnu ikke suldmodeiiz han sik sin Afsked Aaret efter og beklaedte side11 intet
offenligt Embede, men kunde derfor ogsaa desmere nhindret hengive sig til sine
Grandskninger og sin Skribentvirksonihed. Allerede 1774 udkom sorste Deel
as hans Hovedveerk, om: Christendominens Virkning paa Folkenes Tilstand i
Europa, og blev snart efterfulgt af en Række større og mindre Skrifter, der
alle vidnede om at deres Forfatter stred under Sandhedens Banner.4 I
Aaret 1795 mistede han sin elskede Hustru, Karen Bjorii, der i 36 Aar tro-
fast havde deelt Livets Provelser med ham, han udgav et lille Mindeskrift
over hende, nu vel meest kjendt af Grundtvigs Digt (»Karen Bjorns Minde-«),
og fulgte hende i Doden. Digter var jo vistnok T. Rothe ikke, skjøndt han
forsogte sig i den Kunst at gjøre Vers; deere haarde og stive, sagde J. Badeit,
og viser , at han undfangede«let, men foote med Smerte. Heller ikke hans
Psalmer, som han udgav samlede 1778 og 80, under Navn as »En Christen-3
Sange« kunne hjemle ham Digter-Navnet, men dog vid11e de om samme
fromme Sind og cerlige Sandhedskjærls«ghed, der gaaer igjennem hele hans Liv,
og give tilkjende, at der levede mere i deres Forfatter, end han sik Evne til
at udshnge. Psalmekommissionen under Bistop Balle optog 17 afhans Sange;
Nr. 114» 215. 224. 227. 236. 248. 286. 298. 370. 3d’o. 443. 468. 475.
487. 501. 509. 510 i den Evang, Psbg. ere meer eller mindre Omarbeidelser
af »en Christens Sange.« — (804—9).
[C. Rothe: Tpge Rothe og hans Virken. 184!), i geneal·-biogravl). Archiv.]
Johannes Evald har ikke vundet sin Navnkundsghed som Psalme-
digter, og da tilmed hans Levnetslob tor antages for almindelig bekjendt, skulle
vi kun kortelig gjentage dets Hovedtræk. Han var en Søn af Prof. Enevold
Evald, Præst ved Vaisenhufet, og fodt den 18de Nev. 1743. Alleredei
Barndommen yttrede hans udmærkede Evner sig, og ved Sideii ad dem hans
Lyst til det Overordenlige. Hals svwrniede alt soin Barri sor Marthrkronetr,
og gjorde i sit 13de Aar et mislykket Forsøg paa at blive en Robinson, heller
end gaae i Skole i Slesvig-hvor Faderen kort-, for sin Dod havde sendt ham
hen. Soldaterlivet viste hans Phantasi ham som det sande Helteliv, der hur-
tig forte til et glimrende Maal, meu et Pars Felttog i Shvaarskrigen lærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
