Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Evald. 377
den unge Student at kjende dette Livs trivielle Side, han kom hjem igjen 17 Aar
gammel og tog et Par Aar efter theologisk Exameit med Udmærkelse. Ulykkelig
Kjærlighed gav hans Liv en mork Retning; Arense Hulegaard, som han elskede,
og hvem han som-en·Ridder havde villet vinde paa Heltebanen, foretrak Hor-
krcemmer Niber, siden Gjastgiver i »den hvide Svane«; det kostede ham, siger
han selv, mere end Livet. Imidlertid dode Frederik den Zte og Klagefangen
over ham var Begyndelsen til de Digte og Digterværker, der sikkre Evalds
Navn Udødelighed i Danmark. Han naaede ikkun en Alder af 38 Aar, og
tilbragte de sidste ti, legemlig nedboiet as Sygdom, Knnimer og Fattigdont,
men fandt dog ogsaa i dem baade hjælpende Venner og kjærlig Pleie, saavel
i det fredelige Ruugsied, hvis » 2hksalighed«« han besang, og hvor Anna Hedevig
Jakobsen, Fiskemesterens Datter , blev ham en ny Arense, som endeligi
Kjøbenhavn, hvor han tilbragte de sidste halvsjerde Aar as sitLivz han dode deri
17de Marts 1781, og dicterede ved »Dødens Komme-« sin sidste Sang
(see Nr. 813). "
Iohan Nordahl Brure blev født 1745 paa Gaarden Hojem i
Bynæssets Præstegjasld. Hans Fader Svend Brun var forst Kjobmand i
Throndhjem, men ljobte siden denne Gaard i Nærheden. Hals blev opkaldt
efter sin Morsader, Johan Nordahl fra Nordalens Sogn paa Snndmor, en
Bondeson, der havde tjent sig op til Lieutenant-Vagtmester. Faderen, der selv
var en ivrig Landmand, søgte tidlig at danne sin raske opvakte Son til det
samme, og Drengen blev snart fortrolig med Lee og Rive, Kniv og Oxez hans
Stier og Skojter maatte være udsogte, og hati forstod ogsaa at bruge dem;
enhver Legemssccrdighed nogen andetr Dreng viste, maatte Sønnen lcrre og han
lærte den let. Iøvrigt var hans aandelige Udvikling overladt til hans omhyg-
gelige Moder. Det varede kun kort, sor han kunde læse redt og rask, og nu
gjennemleeste han ved sin Moders Side den hele Bibel to Gange for han
havde fyldt sit 11te Aarz Sønnen gav hende senere selv det Vidnesbyrd:
«Du med Exempel meer dog end med Talen leerte,v og blid som Glaetmt var
din Under-viisnings-Aand, i landlig stille Ro jeg ved din Side sad, og ind-
drak Ærefrvgt for Skriftens kiære Bogen-« »Jeg lærte ingen Kunster, pleie-
de N. Brun at sige, naar han talte om sin Opdragelse, men heller ingen
Ramlm Jeg blev opdragetc i et Slags Uskyldigheds-Statid-«. Af Faderen
havde han lært at skrive og regnez af begge Forældrene Sædelighed, Guds-
frygt, Tarvelighed og Noisomhed. Som tolvaars Dreng var den tilkommende
Forfatter as Folkevifen: »Boer jeg paa det hoie Fjeld« allerede en Skielober,
som ledte om sin Mage; Anforeren for de Nordenfjeldske Skielobere boede z-
Miil fra hans Forældres Gaard; han kom jævnlig i Huset og opmuntrede end
mere DrengensLyst til at blive Soldat, en Tilbøielighed denne bevarede sit hele
Liv igjennem. Han var allerede indskreven som Underoffieer ved Korpset, da
en endnu mere fortrolig Husven, Præste11 Busch i Throndhjem fik Forældrene
overtalt til at sætte ham til Bogen under hans ældre Halvbroders Veiledning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
