Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Johan Nordahl Brun. 379
—Y—————
præst ved Korskirten i Bergen. Det var ham et haardt Bytte; han havde af
Naturen Modbhdelighed for al Forandring, og nu skulde han forlade de Steder-,
hvor han gjenkjendte hver Dal og Balle, han som Dreng paa Stie saa tidt,
hurtig som en FugliFlugten, havde vverskaaret med lige Linier,’ hver Høi, hvor
han ved sin Faders Side huggede Smaakrattet bort fra de ranke Birketraeerz
hvor han følte sig beslægtet med Naturen selv, med Graneit og Virken: og
ombytte Throndhjemss vide Horizoilt med en By, han kmt kjendte af dens Handel,
men ellers intet levende Øie i den, med en Kirke, han ei engang kjendte af
Navn. Imidlertid, han begav sig paa Reisen med sin Familie; tilsoeo paa en
aaben Baad naaede han det mørke Bergen, indsluttet af de bratte, trange Fjelde,
og de tunge Skyer, der hang over Byen, trak ogsaa snart sammen over Bruns
Hoved. Han blev indvikletiadstillige ubehagelige Stridighedcr og Svændinger,
tildels vel foranlediget ved hans djærve,ligefremn1e, men tidt hensynslvseOptrceden,
saa han, som Zetlitz siger om ham, maatte arbeide med den ene Haand, og sore
Vaaben med den anden. Saaledes holdt han Aaret efter sin Ankomst en Tale i
Korskirlens Fristole, Christi Krybbe kaldet, der blev Anledning til en hæstig Penne-
seide. En Person skrev et Nidsirist imod den, hvoraf han en Nert besorgede
syv Afskrister kastet ind i syv forskjellige Dvrre. Det skulde bevise, at Brun
ved denne Tale havde begaaet Majestaetsforbrydelsr. Han svarede ved at lade
Talen trykke, og sendte den gjennem Geheimeraad Guldberg til Regjeringen. Da
denne i et egenhcendigt Brev tilkjendegav allerhøieste Vedkommendes fulde Bifald,
samt sendte fra Høistsalttme 30 Rdlr, til Bøger for Børnene paa Stiftelsen,
betjendtgjorde Brnn dette i Bergens Adresse-Avis, blot med det Tillæg: »hvillet
skal opmuntre mig til fremdeles stedse usvrfeerdet at tale Sandhedss. Paa den
anden Side manglede det dog heller ikke Brun paa Anerkjendelse, han blev
stadigt, under sin lange Embedstid her, benndret og asholdt som Prædila11t, og
udøvede en Indflydelse i sin Kreds, der —- efter Stefsencl Sigende — grændsede
til aandelig Enevcelde iBergm Efter ti Aars Virksomhed i denne Bo, forfrem-
medes han til Stiftsprovst, blev faa Aar senere Biskop Jrgens’s Medhjælper
og endelig ved dennes Død 1804 selv Bisiop. Dengang var han allerede
naaet de 60 Aar, men endnu ligesaa virkson1, djcerv og dygtig som i de yngre
Aar. N. Bruli dode 1816 og vplevede saaledes Tvillingrigernes Adskillelse;
hans nye Konge reiste et Marmorminde paa hans Grav. Det er navnlig
som Taler han har vundet sin Navnlundighed, om hans Digtertrands har man
tvistedesz men kan man maaskee sraljende ham den som dramatisk Digter, og
tvivle om han fortjener den i nogeii anden Art as verdslig Poesi: som Psalme-
digter maa man lade ham beholde den, og tilstaae, han som saadan er egenlig
den eneste i Danmark og Norge, mellem Brorsolt og Grundtvig. (Nr. 814——60).
Hans »Evangeliske Sange« eller Psalmer til Kirkeaareto Evangelier udgav han
som Sogneprwst i Bergen 1786«
[A.· Erlandsent Biogr. Efterr. om dei1 Nordfs. Gstlghd lste Heste; Zetlitz: N.Br1mo
Biographi i 3die H. af Lahdes Portrceter 18015 lebechs Dansk poetisk Anthologi.J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>