Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
besalde 360, 3. behage.
beflecke 332, 2. plette, bagtale-, asFlek, en
Plet-
Begeere 231, 3. Begjæring, Attraa.
behasst288, 5. behaeftet (T.behaftet), bun-
det, fangetl
Behag 2—15, 3. »Det var os alle et godt
Behag,– en stor Glæde.
hehierte 437, 6· (T· beherzigen) lægge
paa Hjerte. »Behjert min Veentods Bem-
Behende 295, 3. Hast, Smidighed; be-
hende, hastig, beherndig·
bsklaffe 220, 4. bagtale. s. klasse.
bekcere 577, l4. (T. bekehren) omvende.
belacke 573, 7. rive ned, satte Klik paa-
»Belakke og belva s. Lack.
Belde 208 Magt, Herlighed, vel eg. Skjøn-
hed, af hold.
bekencke 181, 2. 288, S. lægge i Lænker,
detvinge.
bemande 579, 4. opmande, styrke-.
bemeckc 425,—2. bemægtige-
benedidet 20, l. velsigktet; Benedidelse
212, 1. Velsignelse. (Lat. benedietus.)
benoje med 712, 7· nøie med.
beqvmn 141, 5. kvemmelig, fømmelig;
»Ch1iswvcere Lov og b eav em Taksigelse««
bepljcte 190, 3. forpligte.
vevende 591, 2. bestemte-.
bcrjd (bekedt) l72, 6.
berothae (betaade) Vi, l. styre. »Den vær-
dige Gud beraade vort Maal,-« styre
vor Sag.
berysie s. raste-
besinde 29, 1. fl. St- betænke-
besnerie (besncere) 357, 9.
Besked 568, 3. »med god Besked-« med
god Grund.
Beskedenhed 568, 6. Orden- »Gud tcgies
rer Alting med Beskedenhed-; ubeske-
delig 29h’» 6. uordenlig, som det ikke
sommer sig-
bestanden 337, 6. bestandig, bestaaende-
besvare 89, b. besvære; besuaret. 119, 1.
besværet (jf. svar, svær-)
bckecke 24, 3. fl. St. tildcekke, skjule-.
besee 29, 2. st. St. Vise, bevise, give.
betiden 13, 16. hende-
bevaage 587, 7· vaage over.
Bjcc 39:3, 4. (T. Vcichk) Skriftc Uf. AnsigU
bidt 12- 18. fl.St.bie,tøve-;xll- 16· op-
pebie, forvente-
bigge tll. (bygge).
hidse 559, 7. »Den Ko kommer dog til
byes, fotjj bis set bag.-«
bistaa 182, 3. bestaae; bjstandig 309, 7·
bestandig; Bistandighed 115, s. Be-
standighed.
bistandjg 16, 3. som staaer bi- behjcelpeligk
if. V. S. Ordd.
Bisiinccu Vil, 4. eg. Togangefarvet· Skyt-
his—tinctmn.) Purpur, hvis Skjønhed for-
boieo ved et Underlag af Skarlage11.
ijasre 659, 5. staae bi-
Blaan 324, 7. en mørk Plet, Drivfsp«
Blee 13, l. Blas 301, 26. Lagen.
Blianth Vu, 4. (Bliakd Gl. Danske Vib-
Overs.) et Silkestof, Q’yc««sus.
Blodstyrtnistg M, 5. Blodsndgpdelsr.
Blodten (Bloten) 367, s. Banden, der
so ogsaa er en Off1-i11g til Afguderne-
s. blote, Motb· Dial. Lex.
Blommee U, 3. Bloster V, 2. Vl, 2.
Blomsten
bluljgce xx, l. blp, uudscciig3 ubkuesig
574z Z.
Blcrr 4—28, 1. Blæst. (Riimkk. fl. St. og
ChristiM 2ds Vise V. 8 i Betydning
sSwnn»; Jes. blæk;— js. en Blade-)
Bod M, 2. Trøst, Erstatning-; bode Iss,
5. raade Bod paa; bede 383, 2l. give
Vod (el. Bode); bodjo 5·2,7. faae Bod.
b01d 7, 1. booldh ll. baald 18L1, 3. smuk,
herlig
Boll Vl, l. lx, l. (Baal.)
Bollckkin vu, 4. Valdakin, et pkeegtigt
Klædesws» vavet af Gttld og Silke. Har
sit Navn as Baldaceo q: Bagdad el.
Nv-Vadylo11.
Bothen (Voden) v, 5. Buddet. (sf. bo-
der i Kmpvis.)
bothae vil, 5. (baade) begge.
Boye 53-·), 4. Lænke.
brad 2s’6, 3. hastig (deraf brat.)
Brast 274, 19. Brøst (s. dette.) psesas
vor Skygge i Hede og Brast.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
